Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 147 laa døde hen, først og fremmest Aktstykkerne til Danmarks Historie, dernæst det betydelige videnskabelige Apparat til Middelalderens og de evropæiske Staters Historie, de mange inden- og udenlandske lærde Mænds Efterladenskaber og de orientalske Haandskrifter, hjembragte af Niebuhr — ikke at tale om de sjældne trykte Bøger, som enhver Litteratör maatte nære Ønske om at stifte Bekendtskab med. Dette store Materiale gjaldt det om at gøre tilgængeligt for den lærde Verden paa en rationel Maade, og dertil skulde In- stituttet tjene. Det skulde inddeles i fire Klasser, unge Viden- skabsmænd skulde gaa i Gang med Materialets Tilrettelæg- ning, og Resultatet skulde blive en Række Kildepublikationer, hvoraf Aktstykkerne til Danmarks Historie skulde være et væsentligt Led. En bestemt afgrænset Plan maatte her fore- skrives for ikke at kollidere med Danske Selskab i dets til- svarende Virksomhed. Hertugen forelagde denne Plan for Kongen og fik Lov til at gøre et Forsøg paa at skaffe de fornødne Midler hos en »vis Mand«. Til Underhandler blev Moldenhawer udset, og Hertugen gav ham en fortrolig Instruks (af 20. Januar)1). Hertugen undervurderede i nogen Maade samme visse Mands redebonne Iver efter at støtte videnskabelige For- maal og overvurderede paa lignende Vis hans Attraa efter Udmærkelser. Thi han indprentede Moldenhawer, at han for at bevæge ham til en almennyttig Anvendelse af sine Midler — »Glücksgüter« siger Hertugen — baade maatte tage hans Lidenskab for Udmærkelser og Berømmelse og hans ikke mindre lidenskabelige Pengekærhed i Betragt- ning — en Karakteristik, der træffende kunde have været anvendt paa den visse Mands Fader, men ikke rigtig pas- sede paa Manden selv. Men det var altsaa Hertugens Ind- tryk. Moldenhawer skulde saa forelægge ham Planen, henlede