Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 5 kollegiet. Ogsaa han var indgiftet i de islandske Købmænds eksklusive Kreds, med en Datter af Niels Riegelsen1). Niels Hendriksen havde 17.Novbr. 1704 taget Borgerskab2). Island var den Gang, som Grønland nu, et lukket Land, kun Moderlandets egne Købmænd fik Adgang til at drive Handel paa den vidtstrakte 0 — en Ordning, der vel til Dels var begrundet i Indbyggernes eget Tarv, men ogsaa havde et finansielt Øjemed. Staten udbød nemlig Havnenes Besejling, og de islandske Købmænd maatte erlægge store Forpagtningsafgifter; der var baade »Slagterhavne« og »Fi- skerhavne«, hvorfra der udførtes Kød og Huder, Fiske- produkter og Tran. Til Gengæld forsynede de islandske Købmænd den indfødte Befolkning med Industrivarer. I en lang Aarrække var Niels Hendriksen Forpagter af Rødefjord (Reiöarfiorör), en af Østkystens Slagterhavne. Den havde ved Begyndelsen af Aarhundredet været bortfor- pagtet til Købmanden Peter Wielandt, hvis Enke overlod den til Niels Hendriksen og en Medinteressent, men efter at Margrete Wielandt var død 1711, opstod der Tvistigheder mellem Interessenterne og hendes Arvinger, hvoriblandt den bekendte Litterat og Bogtrykker Joachim Wielandt. Siden forpagtede Niels Hendriksen Rødefjord alene og betalte en meget betydelig aarlig Afgift, der omkring 1725 beløb sig til 1170 Rdr. Kroner. Det var kun faa af de islandske Køb- mænd, der saaledes helt og alene tog Forpagtningen af en Havn paa sig. Thi vel var den islandske Handel en ind- bringende Købmandsfærd, fri for Konkurrence, naar først Forpagtningen var i Stand, men den var ogsaa til Tider for- bunden med en betydelig Risiko — navnlig under den store nordiske Krig, da svenske Kapere laa paa Lur efter de rigt ladede islandske Købmandsskibe. Ganske vist bevilgede Kon- gen jævnlig Konvoj, men Admiralitetet havde andet Brug for sine Orlogsmænd i de urolige Tider end at hjælpe Købmæn-