Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

6 STIFTERE OG TILBLIVELSE dene med at bjerge deres Gevinst hjem; i 1712-13 maatte de islandske Købmænds Flaade overvintre i Norge, fordi Konvojen pludselig blev trukken tilbage og fik Ordre til at gaa til Eskadren. De usikre Forhold under Krigen skabte imidlertid Sammenhold inden for de islandske Købmænds lille Kreds. Siden (i 1733) sluttede de sig alle sammen i et Societet og fik kgl. Oktroj paa samtlige Havne for et Tids- rum af ti Aar og mod en samlet Afgift; Niels Hendriksen hørte allerede da til deres ældste, og inden sin Død stod han i Spidsen for Societetet1). Handelen paa Island gjorde Niels Hendriksen til en vel- staaende Mand. I 1743, faa Aar før sin Død, opgjorde han sin Formue til 44700 Rdr. og var saaledes den største Skatte- yder i hele Strand Kvarter; den bekendte Storhandelsmand Joost van Hemert og Huset Michael Fabritius et Wever ansloges kun til 40000 Rdr. hver2). Allerede 1729 (ved Købe- kontrakt af 8. Oktbr. og Skøde af 12. Novbr.) havde han af sin Hustrus Slægtning Kancelliraad Niels Fuglede faaet Hovedgaarden Vesterbygaard et Par Mil Sydøst for Kal- lundborg overdraget. Det var en betydelig Ejendom med et mægtigt Tilliggende og vidtløftigt Bøndergods, ialt over 556 Tdr. Hartkorn Ager og Eng samt Tiender og Skovskyld. Jordløse og Bjergsted Kirker hørte den Gang til Gaarden3). Hans Husstand i København var efter Datidens Forhold ikke overvættes stor; i 1720 holdt han en Præceptor for sine Børn, en Karl, en Kusk og to Piger, i 1743 havde han Haandskriver, Tjener og Kusk foruden Husets tre Tjeneste- piger4). Blandt sine Medborgere var Niels Hendriksen en anset Mand. I 1717 var han bleven Værge for Nicolai Kirke og var i denne Stilling virksom og interesseret; ikke blot bragte han Kirkens Pengesager paa Fode, men tog sig ogsaa af en Kirkeværges mere dagligdags Forretninger. Og efterhaanden