Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 7 opnaaede han de Tillidsposter, der i Reglen tilfaldt Stadens velstaaende Borgere — Poster, der vel var hæderfulde, men ikke altid lige stærkt eftertragtede, da de krævede Tid og Arbejde; ikke uden Grund bar de Navn af »borgerligt Tynge«. I 1719 blev Niels Hendriksen optaget blandt Byens 32 Mænd og var 1725 deres Formand; Kirke- og Skolesager synes navnlig at have ligget ham paa Sinde — i hvert Fald havde han ca. 1720 at gøre med Frue Skoles Bygningsforhold1). I 1721 blev han ogsaa Kurator for Vajsenhuset, i 1725 Med- lem af Brandkommissionen, i 1727 Raadmand. Denne sidste Post havde han selv attraaet, thi uden Ær- gerrighed var han ikke. »Jeg haver nu,« skrev han i sin Ansøgning derom til Kongen, »paa niende Aar været Værge for St. Nicolai Kirke og saaledes forestaaet den, at da Kir- ken ved dette mit Embedes Tiltrædelse var mere end i 10000 Rdrs Gæld, som blev forrentet, er den Summa ikke nu alleneste næsten bleven betalt, mens endog Kirkens Ind- komster i min Tid udi mange Poster ved de af mig gjorte Anstalter og Forslag, som alt af høj- og velædle Magistraten er bleven approberede, anselig bleven formeret. Desforuden haver jeg paataget mig Anno 1721 at være Kurator for det Kgl. Vajsenhus, hvilket kristelige Værkes Begyndelse alleneste bier efter Eders Kgl. Majestæts allernaadigste Resolution og Befaling, da det visselig vil behøve, allermest i Begyndelsen, en idelig og flittig Tilsyn.« Vajsenhuset var nemlig oprettet 1720, men traadte først i Virksomhed 7 Aar efter; Niels Hendriksen sammen med Abraham Kløcher og Nicolai Bur- mester var bleven dets første Kuratorer, et Hverv, Niels Hendriksen først frasagde sig 1732. Alle tre var Storkøbmænd med ansete Navne, og de saa kun nødigt, at der knyttedes større Handelsvirksomhed til Vajsenhuset, saaledes som det oprindelig var bestemt, næppe saa meget af Hensyn til den Risiko, Institutionen derved kunde udsættes for, som for