Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

154 STIFTERE OG TILBLIVELSE fællernes Hoveddisposition af 30. Septbr. 1809, der til Dels blev gældende Grundlov for Stiftelsen, bestemtes, at denne først maatte træde i Virksomhed, naar Renteoverskudet, uafhængig af Udbetalinger til Legatarer og af Henlæggelser til Forøgelse af Stiftelsens Kapital, naaede en nærmere fast- sat Størrelse, men for at »Museum« ikke skulde berøres heraf, fastsloges det, at der, saa længe Stiftelsens Virksom- hed endnu ikke var begyndt, skulde udbetales Direktionen for det lærde Institut 2000 Rdr. dansk Kurant aarlig, saa- fremt det opretholdt sin Virksomhed i Overensstemmelse med den grundlæggende Plan. Men da der ved Kodicillen af 10. Maj var sørget for at skaffe »Museum« sikre og sti- gende Indtægter, skulde Udbetalingen ophøre, naar Stiftel- sens Virksomhed begyndte. I Fundatsen af 9. Novbr. 1811 var Stiftelsens Forhold til Instituttet nøje formuleret. »Den fjerde Klasse har til For- maal«, hedder det, »at gavne det den 28. Januar 1809 stif- tede Kgl. »Museum«, hvis Hensigter til Videnskabeligheds Fremme og unge Videnskabsdyrkeres Understøttelse sam- stemmer med de Øjemed nærværende Stiftelses Oprettere have tilsigtet saavel ved den Hielmstiernske Bogsamlings Indlemmelse i det Kgl. store Bibliotek, som ved deres til Videnskabeligheds Udbredelse iøvrigt fattede Beslutninger«. Klassens Indtægter skal benyttes dels til »de forskellige lit- terære Genstande, der ere bestemte for »Museum«s Virk- somhed, blandt hvilke dog de Arbejder, der sigte til at op- lyse og berigtige Fædrenelandets ældre og nyere Historie, frem for andre bør befordres«, dels til unge talentfulde Vi- denskabsmænds Rejser for »Museum«, dels til de Præmier, der efter Instituttets Bestemmelser kunde uddeles. Og »Mu- seumas nære Forhold til Stiftelsen opretholdtes i den senere ændrede Hoveddisposition og den nye Fundats, der blev en Følge af Norges Adskillelse fra Danmark.