Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik
Forfatter: Eiler Nystrøm
År: 1925
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 548
UDK: 016.27(481 + 489) Hie
Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1864
FUNDATSER
203
1856 meddeelt Universitetet, at den antog at kunne udbetale dette
12,000 Rdl. i Juni Maaned s. A. mod behøring Qvittering og Erklæ-
ring om aldrig at ville formere Krav paa nogen Deel af afg. Grev eller
Grevinde Rosencrones Efterladenskaber. Dette Tilbud vilde Citan-
terne ikke modtage, hvorimod de have anlagt nærværende Sag, til
Støtte for hvilken de hovedsagelig anføre, at Fællesdispositionerne af
1809 og 1811 maa være Grundlaget for den Hjelmstjerne-Rosencronske
Stiftelse, idet Dispositionen af 1809 indeholder en Forening mellem
Ægtefællerne, om hvem der efter begges Død skulde være deres fæl-
leds Arving, nemlig efter Dispositionens § 3 den Stiftelse, for hvilken
Fundatsen af 1811 senere af begge blev givet, hvilken Stiftelse om-
fatter 6 Klasser, hvoraf den 5te var bestemt for Norges Universitet,
og skulde anvendes efter Reglerne i Fundatsens § 35 37, af hvilke
fremgaaer, at Udbetaling til Universitetet af det paa Klassen faldende
Beløb kun skulde kunde nægtes, saafremt Universitetet enten ikke
blev oprettet eller det igjen blev ophævet eller naar Beløbet efter Di-
rectionens Skjøn ikke blev anvendt overeensstemmende med Fun-
datsens Forskrifter. Den mellem Ægtefællerne indgaaede Forening,
mene de, kunde ikke forandres uden efter Overeenskomst mellem
dem, og da saadan ikke var truffet inden Grev Rosencrones Død, blev
Fundatsen af 1811 bindende Regel for Stiftelsen saaledes, at den kun
kunde forandres af den Længstlevende forsaavidt dens eget Indhold
dertil gav denne Hjemmel. Og saadan Hjemmel havdes kun i § 35
for den Længstlevende til ved særskilt Anordning at fastsætte Reg-
lerne for Anvendelsen af Klassens Indtægter, derimod maatte denne
være ubeføiet til at bestemme, at Klassens Indtægter ikke skulde
komme Universitetet til Gode, hvilket ogsaa maatte fremgaae saavel
af Slutningen af Fundatsens § 40- som af Dispositionens ovenfor ci-
terede ode S, der efter Ægtefællernes Erklæring af 9. Novbr. 1811
skulde være anvendelig med Hensyn til Fundatsen af samme Dag, og
hvorved det vel tillades den Længstlevende at modificere Fundatsen,
men ikke at forandre Naturen af Stiftelsens Virkekreds eller ved Til-
lægsbestemmelser at ophæve nogen Klasse, da den kun kunde give de
Tillæg for Anvendelsen i de enkelte Klasser som forandrede Tids-
omstændigheder maatte tilraade. Som Følge heraf have Citanterne
formeent, at Grevinde Rosencrone har været uberettiget til at gjøre
de Forandringer med Hensyn til det Norges Universitet ved Fælleds-
dispositionerne Tillagte, som indeholdes 1 Dispositionen af ^20 og
Fundatsen af 1822.
Den af den indstævnte Direction nedlagte Frifindelsespaastand er