Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

1864 FUNDATSER 204 deels støttet derpaa, at Søgsmaalet skulde være for seent anlagt, deels derpaa, at det antages, at Grevinde Rosencrone skulde have været ikke alene berettiget, men endog forpligtet til at foretage efter Ri- gernes Adskillelse de Forandringer i Fundatsen, som hun har gjort. I førstnævnte Henseende anføres, at Søgsmaalet er reist mere end 24 Aar efter Grevinde Rosencrones Død og efter Udløbet af det ud- stædte Proclama samt efterat Procantsleren for Universitetet var bleven underrettet om det for samme af Grevinden bestemte Legat paa 12000 Rdl. og de Betingelser, hvorunder dette skulde udbetales, uden at Universitetet da lod møde paa Skiftet efter Stiftelsens Fun- datorer, som var det Sted, hvor Spørgsmaalet om Gyldigheden af Grevindens Dispositioner skulde afgjøres, og ogsaa blev afgjort for langt over 20 Aar siden derhen, at hele Grev og Grevinde Rosencrones Bo udlagdes til den grevelig Hjelmstjerne-Rosencronske Stiftelse efter Fundatsen af 1822, derimod ikke til en Stiftelse med Fundats af 1811, altsaa til en Stiftelse, hvori Norges Universitet ikke var Lod- tager uden for et Legat af 12000 Rdl. Denne Stiftelse med Fundats af 1822 har derefter i over 20 Aar været i uanfægtet Besiddelse af hele Arven, hvoraf formenes at maatte følge, at hvad enten man henseer til L. 5—2—ii og Frd. 11. Septbr. 1839 eller til L. 5—5, vil Universi- tetet nu ikke kunne gjøre sine Prætensioner gjældende, hvadenten disse betragtes som Arvekrav eller som Vindication fra formeentlig uberettiget Arving. Hvad der paa det omhandlede Skifte er passeret findes imidlertid ikke at kunne være afgjørende til Fordeel for Directionens Paastand. Vistnok er Executorerne, hvad navnlig den fornævnte Skrivelse til Universitetets Procantsler viser, gaaede ud fra den Forudsætning, at alene den af Grevinden oprettede Fundats af 1822 og Disposition af 22. Juli 1820 vare gyldige, idet de i Skrivelsen end ikke omtale de tidligere Fælledsdispositioner, men deres Hverv som Executorer var ikke at afgjøre, efter hvilke Regler den Stiftelse, hvortil Boets Midler skulde overdrages, skulde bestyres og virke, men navnlig kun at reali- sere Boets Eiendele og constatere, hvor meget der blev Stiftelsen overdraget (Dispositionen af 1809 § 1, Dispos. af 1820 § 1, 4, 8). Naar de derefter som Directeurer for den Hjelmstjerne-Rosencronske Stiftelse ere forblevne i Besiddelse af Boets Midler, kunne de ikke siges at have faaet disse udlagte til Stiftelsen af 1822 som en fra den ved Fundatsen af 1811 oprettede forskjellig, men derimod at have faaet Formuen med Forpligtelse til at administrere den overensstem- mende med de Regler, som maa udledes af begge Stiftelsens Oprette-