Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

1864 FUNDATSER 205 res Dispositioner, forsaavidt de ere gyldige. Under disse Omstændig- heder er det imidlertid indlysende, at der ikke i Sagen kan være nogen Anvendelse for L. 5—5, for Frd. 11. Septbr. 1839 § 2 cfr. L. 5—2—11, hvorved endnu bemærkes, at der i Boet ikke har, overeensstemmende med bemeldte Frd.’s § 1, været udstædt Proclama til Arvinger, lige- som Citanterne forøvrigt ikke optræde som saadanne, men som for- meentlig berettigede til at nyde Godt af den som Arving indsatte Stiftelse. Forsaavidt Directionen dernæst har paaberaabt sig, at Grevinde Rosencrone var berettiget til at foretage de Forandringer i Fundat- sen af 1811, forsaavidt Norges Universitet angaaer, som findes i Dis- positionen af 1820, Codicillen dertil og i Fundatsen af 1822, har den udhævet Grevindens gjentagne Udtälelser om, at det var hendes og afdøde Mands bestemte Villie med Oprettelsen af Dispositionen af 1809, at den af dem oprettede Stiftelse kun skulde virke til Gavn for Individer eller Indretninger, der vare undergivne dansk Regjering, og at de i Fundatsen af 1811 med Hensyn til Norge trufne Bestem- melser vare gjorte under Forudsætning af, at samme udgjorde eet Rige med Danmark under fælleds Regjering. Rigtigheden af disse Udtalelser mener Directionen bestyrkes ved Fundatsens Bestemmel- ser om Stiftelsens Bestyrelse ved danske Embedsmænd, bundne til den danske Regjerings Sæde, og under Overtilsyn af den, ligesaa- meget som ved Bestemmelsen om, at det var det ifølge Kgl. all. Re- solution af 2. Septbr. 1811 i Norge anlæggende Universitet, der, naar det traadte i Virksomhed efter de Grundregler, bemeldte Kgl. Resol. indeholdt, skulde nyde Godt af 5. Klasses Indtægter. Dette Univer- sitet skulde nemlig efter Resolutionen af 2. Septbr. 1811, sammen- holdt med aabent Brev af 10. April 1812, oprettes til Gavn for Kon- gens Undersaatter i Almindelighed, Dansk fødte saavelsom Nord- mænd, det skulde staae under Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, Lærerne skulde udnævnes og lønnes af den danske Konge, og Embedsexamina, afholdte i Christiania, skulde give Ad- gang til Embeder i Danmark. At det skulde være det i Norge anlæggende danske eller fælleds Universitet, der skulde være Arving, mener den ogsaa maa fremgaae af Fundatsens 8 35, der, som forommeldt, bestemmer, at Præmierne kunde vindes af Danske og Norske, der benytte Undervisningen ved Universitetet, og at Reisestipendierne skulde tillægges danske og norske unge Mænd, der havde studeret ved det. Men da i Aaret 1814 Norge blev Udland, kunde det Universitet, der