Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik
Forfatter: Eiler Nystrøm
År: 1925
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 548
UDK: 016.27(481 + 489) Hie
Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
206
FUNDATSER
1864
der skulde anlægges, formeentlig ikke blive anlagt efter de oprinde-
lige Grundregler og Bestemmelser, det blev ikke længere et dansk
Universitet undergivet den danske Regjerings Bestyrelse og Tilsyn,
men en fremmed Læreanstalt, hvorfor Direction«! efter Fundatsens
§ 40 og 37 formenes at maatte have været forpligtet til at indstille og
Regjeringen til at sanctionere Ophævelsen af 5. Klasse, hvis ikke
Grevinden selv, der nærmest kjendte hendes og Mands oprindelige
Intention, havde gjort Forandringer for at hindre, at Formuen kom
Fremmede, for hvem den ikke var bestemt, til Gode, Forandringer,
som hun var forpligtet til at foretage, naar hun kom til Erkjendelse
af, at Klassens Midler ikke længere kunde anvendes overeensstem-
mende med Fundatsens Forskrifter (cfr. • Fundatsens § 35 sammen-
holdt med Bestemmelser for et analogt Tilfælde i sammes § 29 og 34,
der gaae ud paa Inddragning af Midler, bestemte for det Kgl. Mu-
sæum, naar det ikke vedblev at virke i Overeensstemmelse med de
Grundsætninger, som indeholdes i de under 21. April 1809 som Grund-
lov fastsatte Bestemmelser, eller naar Directionen skjønnede, at Ind-
tægterne ikke hensigtsmæssig kunde nyttes eller blive nyttede).
Navnlig skulde ikke § 9 i Dispositionen af 1809 kunne hindre hende
heri, da den ikke, naar den sammenholdes med Fundatsen af 1811,
dens § 40 cfr. 34, 37 og 38, kan antages at indeholde noget absolut
Forbud mod at hæve nogen af Klasserne, naar den forbyder at for-
andre Naturen af Stiftelsens Virkekreds, hvorved formeentlig ikke
sigtes til den geographiske Virkekreds, men til den ideelle, men tvert-
imod maa antages at have villet forbeholde den Længstlevende en-
hver Virksomhed, som forandrede Omstændigheder maatte tilraade
for at betrygge Stiftelsens Flor, naar blot ikke Stiftelsen derved
maatte siges at forandre Natur. Det anføres fremdeles, at Grevinden
ikke heller har hævet Klassen for det norske Universitet, men kun,
da hele Forudsætningen for Donationen til dette var faldet bort med
Norges Løsrivelse fra Danmark, har givet nye Regler for Anvendel-
sen af Stiftelsens Midler i de enkelte Klasser, hvad Dispositionen af
1809 § 9 in fine under forandrede Tidsomstændigheder udtrykkelig
tilstæder den Længstlevende, idet hun ved Codicil af 1822 har tillagt
Universitetet et Legat af 12,000 Rdl.
Hvorvel nu Grevindens Erklæringer om hvad Meningen har været
af hendes og Mands Fælledsdispositioner maae tillægges betydelig
Vægt som Fortolkningsmiddel, hvor Dispositionernes Mening er uty-
delig, er det dog sikkert, at de ikke i og for sig kunne afgive Beviis for
hvad der har været begge Ægtefællers Mening. Og hensees nu til