ForsideBøgerDen Grevelige Hielmstiern…Et Historisk Tilbageblik

Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

Forfatter: Eiler Nystrøm

År: 1925

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 548

UDK: 016.27(481 + 489) Hie

Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 570 Forrige Næste
206 FUNDATSER 1864 der skulde anlægges, formeentlig ikke blive anlagt efter de oprinde- lige Grundregler og Bestemmelser, det blev ikke længere et dansk Universitet undergivet den danske Regjerings Bestyrelse og Tilsyn, men en fremmed Læreanstalt, hvorfor Direction«! efter Fundatsens § 40 og 37 formenes at maatte have været forpligtet til at indstille og Regjeringen til at sanctionere Ophævelsen af 5. Klasse, hvis ikke Grevinden selv, der nærmest kjendte hendes og Mands oprindelige Intention, havde gjort Forandringer for at hindre, at Formuen kom Fremmede, for hvem den ikke var bestemt, til Gode, Forandringer, som hun var forpligtet til at foretage, naar hun kom til Erkjendelse af, at Klassens Midler ikke længere kunde anvendes overeensstem- mende med Fundatsens Forskrifter (cfr. • Fundatsens § 35 sammen- holdt med Bestemmelser for et analogt Tilfælde i sammes § 29 og 34, der gaae ud paa Inddragning af Midler, bestemte for det Kgl. Mu- sæum, naar det ikke vedblev at virke i Overeensstemmelse med de Grundsætninger, som indeholdes i de under 21. April 1809 som Grund- lov fastsatte Bestemmelser, eller naar Directionen skjønnede, at Ind- tægterne ikke hensigtsmæssig kunde nyttes eller blive nyttede). Navnlig skulde ikke § 9 i Dispositionen af 1809 kunne hindre hende heri, da den ikke, naar den sammenholdes med Fundatsen af 1811, dens § 40 cfr. 34, 37 og 38, kan antages at indeholde noget absolut Forbud mod at hæve nogen af Klasserne, naar den forbyder at for- andre Naturen af Stiftelsens Virkekreds, hvorved formeentlig ikke sigtes til den geographiske Virkekreds, men til den ideelle, men tvert- imod maa antages at have villet forbeholde den Længstlevende en- hver Virksomhed, som forandrede Omstændigheder maatte tilraade for at betrygge Stiftelsens Flor, naar blot ikke Stiftelsen derved maatte siges at forandre Natur. Det anføres fremdeles, at Grevinden ikke heller har hævet Klassen for det norske Universitet, men kun, da hele Forudsætningen for Donationen til dette var faldet bort med Norges Løsrivelse fra Danmark, har givet nye Regler for Anvendel- sen af Stiftelsens Midler i de enkelte Klasser, hvad Dispositionen af 1809 § 9 in fine under forandrede Tidsomstændigheder udtrykkelig tilstæder den Længstlevende, idet hun ved Codicil af 1822 har tillagt Universitetet et Legat af 12,000 Rdl. Hvorvel nu Grevindens Erklæringer om hvad Meningen har været af hendes og Mands Fælledsdispositioner maae tillægges betydelig Vægt som Fortolkningsmiddel, hvor Dispositionernes Mening er uty- delig, er det dog sikkert, at de ikke i og for sig kunne afgive Beviis for hvad der har været begge Ægtefællers Mening. Og hensees nu til