Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

1864 FUNDATSER 207 Fælledsdispositionens og Fundatsens egne Ord, navnlig sidstnævntes §§ *5, 35—37, findes der i disse ingen Bestemmelse om, at Univer- sitetet i Norge ikke, naar det ikke traadte i Virksomhed som et Fæl- ledsuniversitet for Danmark og Norge, maatte nyde Godt af Stiftel- sen. Vel gjøres det i § 35 til Betingelse, at Universitetet i Norge træ- der i Virksomhed efter de Grundregler, som Resol. af 2. Septbr. 1811 indeholder, men denne Betingelse maa ansees opfyldt derved, at der, efter hvad der er in confesso, i Norge er oprettet et fuldstændigt Uni- versitet, hvor der foredrages ikke blot academiske Videnskaber for de egentlig Studerende, men ogsaa gives Underviisning i Almeen- nyttige Kundskaber for dem, hvis nærmeste Formaal er at vinde prac- tisk Duelighed for det borgerlige Liv. At dette Universitet skulde være et Fælledsuniversitet, Lærerne stedse beskikkes af den danske Regjering, at det skulde henlægges under Universitets-Directionen heri Staden og at det skulde være til Gavn for den danske Konges Undersaatter i Almindelighed og for dem i Norge i Særdeleshed, lige- som at Examen ved Universitetet i Norge skulde give Adgang til danske Embeder m. v., hvad det flere Maaneder efter Grev Rosen- crones Død udkomne aabne Brev af 10. April 1812 indeholder, var vistnok dengang, da Ingen her anede Rigernes Adskillelse, en For- udsætning hos Fundatorerne saavelsom ved Affattelsen af Resolu- tionen af 2. Septbr. 1811, men det skjønnes dog ikke at høre til de Grundregler, som bemeldte Resolution indeholdt, og kun til disse ere Fundatsens Bestemmelser knyttede. At Fundatsens § 35, ved at om- tale Præmier og Reisestipendier ved Universitetet til Danske og Norske er gaaet ud fra den Forudsætning, at Universitetet vilde blive et Fællédsuniversitet, viser ikke, at det har været Fundatorernes Me- ning at Universitetet kun, naar det vedblev at være Fælledsuniver- sitet’ skulde nyde Godt af Stiftelsen, hvis angivne Øiemed for 5. Klasse at bidrage til bemeldte Universitets gavnlige Indflydelse paa Culturs og Videnskabeligheds Udbredelse, maatte kunne opnaaes, og- saa naar Rigernes Adskillelse var indtraadt. Grev Rosencrone, som er norsk af Fødsel, kan nemlig meget vel antages at have interesseret sig for Universitetet i Norge, blot fordi det anlagdes i hans Fødeland, og der foreligger ikke tilstrækkelige Data til at statuere, at han ikke i den omspurgte Henseende vilde have inhæreret sin Disposition efter Rigernes Adskillelse, eller at hans Gave var knyttet til Be- tingelser som nu gjøre dens Anvendelse eller sammes Hensigt umu- lig Danske der studere ved det Norske Universitet, maa, uanseet Rigernes Adskillelse, have Adgang til Præmierne og Reisestxpen-