Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

208 FUNDATSER 1864 dierne, og Stiftelsens Direction kan udøve den samme Control, som naar Norge var vedbleven at være forenet med Danmark, idet den fremdeles har Magt til at tilbageholde de aarlige Ydelser, naar det ikke for den documenteres, at disse anvendes efter Givernes Villie. Ved Fælledsdispositionerne, der selv angive sig som Foreninger eller Overeenskomster mellem Ægtefællerne, var Grevinden, s0*11 1 Henhold til dem kom til at hensidde i uskiftet Bo, forpligtet til ikke at forandre dem videre end de selv gave hende Beføielse til, navnlig kunde hun efter Fundatsens § 37 kun hæve den for Universitetet be- stemte Klasse, naar det formedelst uforudseelige Omstændigheder enten ikke blev anlagt eller igjen ophævet, og nogen større Myn- dighed i saa Henseende kan ikke udledes af Fælledsdispositionens s 9> da Udslettelsen af en Klasse findes at maatte henføres under Modi- ficationer, der sigte til at forandre Naturen af Stiftelsens Virkekreds. Antages det saaledes, at Grevinden har overskredet Grændserne af sin Myndighed ved i Aaret 1820 at bestemme, at den for Norges Uni- versitet oprettede Klasse skulde bortfalde, skjønnes det ikke, at den Omstændighed, at hun i Aaret 1822 har bestemt, at der skulde til- lægges Universitetet et Æqvivalent af 12,000 Rdl., kan gjøre hendes Forandring af Fundatsen gyldig, navnlig da det, at substituere en vil- kaarlig bestemt Capital for Indtægten af en Klasse, ligger udenfor den Myndighed til at bestemme Forandringer i Reglerne om Indtæg- ternes Anvendelse i de enkelte Klasser, som ved Dispositionens § 9 var reserveret den Længstlevende, ligesom Forandringen heller ikke findes at kunne bestaae med den foran udhævede Bestemmelse i den 40. § af Fundatsen af 1811. Af Fælledsdispositionernes Indhold følger det fremdeles, at det ikke alene var den Førstafdødes Boeslod, men ogsaa den Efterlevendes, der skulde overlades til Stiftelsen, og som Følge heraf kan den ind- stævnte Directions Formening om, at Revenuerne af den Deel af Stif- telsens Midler, der hidrører fra Grevindens Boeslod, ikke skulde bi- drage til den for Universitetet bestemte Klasse, ikke gives Medhold. Forsaavidt der fra de Indstævntes Side tillige er nedlagt subsidiær Paastand om, at Grevindens particulaire Formue maatte undtages fra de Midler, til hvis Revenuer Norges Universitet tildeels skulde være berettiget, da maa Retten med Citanterne være enig i, at der, efter Indholdet af de af dem nedlagte Paastande, ikke foreligger nogen Nødvendighed for at afgjøre dette Spørgsmaal her under Sa- gen, og da de Indstævnte, uagtet dertil opfordrede, ikke have med- deelt tilstrækkelige Oplysninger om denne Formues Beskaffenhed,