ForsideBøgerDen Grevelige Hielmstiern…Et Historisk Tilbageblik

Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

Forfatter: Eiler Nystrøm

År: 1925

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 548

UDK: 016.27(481 + 489) Hie

Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 570 Forrige Næste
12 STIFTERE OG TILBLIVELSE var paa hin Tid ganske overvejende en Præsteskole, og de Studenter, der ønskede at underkaste sig Embedseksamen, var henvist til Teologien. Men Henrik Henriksens Hu stod ikke til at blive Præst, hans Interesse laa paa andre Om- raader og hans Ærgerrighed gik i anden Retning. Skønt Kærligheden til historisk Syssel, til at samle Bøger og Ma- nuskripter var vakt i Hjemmet af den Kreds, der stod Gram nær, og op gennem Aarene skulde sætte saa dybt et Præg paa hans Virksomhed, var dog Embedsvejen eller den diplo- matiske Løbebane det praktiske Livsmaal, han stræbte mod. Foruden Hojer boede den senere Generalauditør i Norge Carl von der Schulenborg en Tid i Faderens Hus og bidrog lige- ledes til at lede ham ind paa den Vej, han kom til at gaa. Thi ogsaa Schulenborg havde historiske Interesser, var Sam- ler og Bogelsker, en Mellemting mellem Embedsmand og Lærd. Da Henrik Henriksen blev Student, var det juridiske Stu- dium endnu ikke organiseret ved Universitetet, det skete først 1734 ved Hojers Udnævnelse til Professor og den der- efter følgende Ordning i 1736, da den juridiske Embeds- eksamen indstiftedes. Vordende Embedsmænd eller Prokura- torer maatte søge deres Uddannelse i Kollegiernes Kontorer eller hos Retsbetjente ude i Landet, og den unge Henriksen fulgte denne Vej, men var samtidig en flittig Tilhører ved Hojers Forelæsninger, efter at denne var tiltraadt som Uni- versitetslærer. Ved sine gode Forbindelser og sin Faders Velstand, der ikke gjorde det nødigt at se paa Indtægten, lykkedes det ham i sit 23. Aar at komme ind i Danske Kancelli. »Da jeg ej alene,« skrev han i sin Ansøgning til Kongen af 3. Maj 1738, »har fra min Ungdom op med største Flid lagt mig efter Studeringer og paa det da næsten alene brugelige studium theologicum, saa jeg i alle examinibus, endog theologicis, har faaet den bedste Karakter af de for-