Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 13 ordnede examinatoribus, men mit Hovedstudium paa nogen Tid har været studium juris, og jeg for at faa desto bedre fundamenta deri har paa et Par Aar frekventeret og frem- deles agter at frekventere Etatsraad Hojers Kollegier, saa jeg haaber endog deri at præstere noget, om jeg kunde finde Lejlighed at bruges til et eller andet publique Ar- bejde, hvorved jeg kunde faa den Rutine, som mig fattes«; paa det han maatte naa dette forønskede Maal og finde Forhaabning om videre Naade i Fremtiden, beder han da om at maatte blive antaget blandt Sekretærernes Tal og faa Lov til at arbejde, hvor hans Tjeneste ikke vil være helt unyttig, enten i Kancelliet, ved General-Kirkeinspektionen eller ved Lovbogs-Revisionen, og lover at forrette hvad han sættes til uden noget Vederlag, »saa længe mig intet ordent- ligt Arbejde maatte vorde betroet«. Han ønskede altsaa at blive Kancellisekretær uden Løn, og dette Ønske fik han omgaaende opfyldt; 9. Maj fik han Bestalling1). Tidlig havde han følt Trang til at give sig i Lag med historiske Studier og søgt at gøre sig gældende ved historisk Forfatterskab. C. F. Jacobi fortæller i den Mindetale, han holdt over ham i Videnskabernes Selskab 17802), at hans første Forsøg i den Retning var et akademisk Skrift fra hans tidligste Studenteraar om Servius Tullius. De antikke Emner forlod han dog hurtigt og vendte sig til Fædrelandets Historie. Hojers og Schulenborgs Bogsamlinger, den sidstes mange sjældne Bøger og Oldsager, havde han uhindret Ad- gang til og her tilbragte han sin Fritid; Gram og Møllmann gav den unge Kundskabsdyrker Adgang til det kgl. Biblio- tek — hvilket den Gang var en Gunst, ikke en Ret, enhver kunde opnaa — og han sluttede tidligt Venskab med Jac. Langebek. Hans ældste bevarede Breve er til Langebek, og Begejstringen for det historiske Studium lyser umiddelbart frem mellem Linjerne. De to Venner udveksler deres ny-