Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

1875 FUNDATSER 229 en Forandring i Naturen af Stiftelsens Virkekreds, og at de følgelig maa ansees ugyldige som faldende udenfor den hende som den Længstlevende ved Fællesdispositionens § 9 hjemlede Myndighed. Medens dette maa gjælde med Hensyn til alle de til den paagjæl- dende Klasse og Afdeling henlagte Midler, som hidrøre fra Grevens og Grevindens Fællesbo, altsaa navnlig ogsaa for den Del af samme, som udgjorde hendes Boeslod, eftersom Bestemmelsen om Midlernes Henlæggelse til Stiftelsen er truffen ved Fællesdispositioner, der selv angive sig som Foreninger eller Overeenskomster mellem Ægte- fællerne, og som Grevinden, der i Henhold til samme kom til at hen- sidde med hele Boet, saaledes ogsaa for hendes Boeslods Vedkom- mende var forpligtet til ikke efter Mandens Død at forandre videre, end de selv gav hende Beføjelse til, maa der derimod gives de Ind- stævnte Medhold i, at der i det Hele ikke kan tilkomme norske Un- dersaatter nogen Berettigelse til at nyde Godt af den Deel af de til oftnævnte Klasse og Afdeling henlagte Midler, som hidrører fra Grevindens partikulære Formue, en Begrændsning af den omstridte Berettigelse, hvis Rigtighed Citanterne kun have villet erkjende for de i Fundatsen af 1811 § 39 ommeldte norske Kunstneres Vedkom- mende. Den nævnte Formue, over hvilken Grevinden ifølge Fælles- dispositionen af 30. September 1809 frit kunde raade, blev nemlig af hende tillagt Stiftelsen ved § 13 af Dispositionen af 22. Juli 1820, altsaa den samme Disposition, ved hvis § 23 hun tilsigtede at ude- lukke Norge og norske Undersaatter fra at nyde Godt af Stiftelsen, og der foreligger saaledes en af hende med fuld Myndighed afgiven utvetydig Villiestilkjendegivelse om, at den oftnævnte Formue alene skulde komme Danmark og danske Undersaatter tilgode, hvilken Til- kjendegivelses Gyldighed ikke kan berøres af hendes Mangel paa Be- føjelse til ogsaa for Fællesformuens Vedkommende at indskrænke Stiftelsens Virksomhed til udelukkende at fremme danske Interesser. I Henhold til alt det Anførte vil altsaa Citanternes Paastand om, at norske Undersaatter kjendes berettigede til at nyde Godt af de un- der den Grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelses 4de Klasse og 6te Klasses ßdie Afdeling henlagte Revenuer, i Overeenstemmelse med den oprindelige Fundats for Stiftelsen af 9. November 1811, være at tage til Følge, dog saaledes, at denne Berettigelse i det Hele ikke vedkommer den Deel af bemeldte Revenuer, som hidrører fra Grevinde Rosencrones senere til Stiftelsen henlagte particulære Formue.