ForsideBøgerDen Grevelige Hielmstiern…Et Historisk Tilbageblik

Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

Forfatter: Eiler Nystrøm

År: 1925

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 548

UDK: 016.27(481 + 489) Hie

Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 570 Forrige Næste
228 FUNDATSER 1875 ikke rettere, end at Betragtninger af lige Vægt gjøre sig gjældende mod Berettigelsen af de Forandringer, hvorom der nu er Tale. De Indstævnte have vel anført, at den fornødne Hjemmel til disse For- andringer skulde haves i Fællesdispositionen af 30. Septbr. 1809 § 9 (cfr. Codicil af 11. November 1811), hvorefter den Længstlevende blandt Andet skulde have Ret til at gjøre saadanne Tillæg til det i Dispositionen Foreskrevne for Midlernes Anvendelse i de enkelte Klasser, som forandrede Tidsomstændigheder maatte tilraade for at betrygge Stiftelsens Flor. De formene nemlig, at de angivne For- andringer, der netop fremkaldtes ved de forandrede Tidsomstændig- heder, alene ere af den. saaledes betegnede Art, og at deres Gyldighed følgelig ikke kan berøres deraf, at der forud i bemeldte § 9 udtrykke- lig er frakjendt den. Længstlevende Ret til sandanne Modificationer, som sigte til at forandre Naturen af Stiftelsens Virkekreds. Hvad der skal forstaaes ved disse sidste Udtryk er efter deres Opfattelse a£ Stifteren selv ved Fundatsens § 40 nærmere forklaret som ensbety- dende med »de Hovedøjemed for Stiftelsens Virksomhed, som i §§ 14 og 15 ere angivne«, og i ingen af disse Paragrapher vil man finde nogen saadan Tilkjendegivelse om Norges og norske Undersaatters Forhold til Stiftelsen, at Naturen af dens Virkekreds derefter kan siges at forandres alene ved en Ophævelse af norske Undersaatters Adgangsberettigelse til en eller flere af Stiftelsens enkelte Klasser. Ligesom imidlertid Forudsætningen om, at Fundatsens § 40, der angaaer den Stiftelsens Direction tilkommende Myndighed, skulde kunne betragtes som indeholdende en authentisk Fortolkning fra Stif- ternes Side af, hvad der skal forstaaes ved de i Fællesdispositionens 8 g angaaende den Længstlevendes Myndighed brugte Udtryk »Na- turen af Stiftelsens Virkekreds«, i og for sig ikke kan ansees beretti- get, saaledes kan Naturen af Stiftelsens Virkekreds overhovedet ikke fuldt bestemmes ved en isoleret Betragtning af de citerede tvende §§ 14 og 15 af Fundatsen, men kun ved en Undersøgelse af hele det Afsnit af Fundatsen, hvortil de høre, nemlig Afsnittet om Stiftelsens Hensigt og Virkekreds, og da det nu af Totaliteten af de deri inde- holdte Bestemmelser findes at fremgaae, at det, som alt foran frem- hævet, har været Stifternes Hensigt at tage omtrent ligeligt Hensyn til Danmark og Norge, saa maa deraf antages at følge, at de om- handlede af Grevinden tilsigtede Forandringer, hvorefter norske Un- dersaatter vilde være retlig udelukkede fra sammen med danske Un- dersaatter at nyde Godt af de til Stiftelsens 4de Klasse og 6te Klasses 3die Afdeling henlagte Revenuer, maa betragtes som gaaende ud paa