Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

1875 FUNDATSER 227 Rosencrone ved de af hende efter Grevens Død trufne Dispositioner har tilsigtet at hæve de heromhandlede Krav fra norsk Side, og hvor- vidt hun har havt den fornødne Myndighed til de af hende i saa Hen- seende trufne Dispositioner. Det synes da ubestrideligt, at det har været Grevindens Hensigt fuldstændig at hæve disse Krav ; dette fremgaar allerede deraf, at hun ved Dispositionen af 22. Juli 1820 og den af hende under 12. Ja- nuar 1822 bekræftede nye Fundats for Stiftelsen har udskudt de i ved- kommende §§ af Fundatsen af 1811, nemlig §§ne 34 og 39, fore- kommende Henvisninger til Norge, og Betydningen heraf bliver end mere indlysende, naar det erindres, at disse Forandringer kun ud- gjorde et Led i en Række Bestemmelser, der alle havde samme For- maal, nemlig — tildels dog mod Æqvivalent — at udelukke Norge og norske Undersaatter fra det og dem oprindelig tiltænkte Adgang til at nyde Godt af Stiftelsens Midler, og som alle motiveredes ved en Henvisning til de ved Norges Adskillelse fra Danmark indtraadte for- andrede Forhold og en Erklæring fra Grevinden om, at det ved Op- rettelsen af Fællesdispositionen af 30* September 1809 havde været hendes afdøde Mands og hendes egen bestemte Villie, at Stiftelsen kun skulde virke til Gavn for Individer eller Indretninger, der vare undergivne dansk Regjering. Medens det nu, navnlig ogsaa efter den citerede Højesteretsdom, afgj°rt’ at Grevindens nysnævnte Erklæring om hendes afdøde Mands og hendes egen Hensigt med Fællesdispositionen af 30. September 1809 ikke kan begrunde nogen Antagelse, som ikke er stemmende med selve Indholdet af bemeldte Disposition, findes det løvrigt ikke, at denne, forsaavidt de til Testatorernes Fællesbo hen- hørende Midler angaaer, har kunnet hjemle Grevinden den fornødne Bemyndigelse til de heromstridte af hende i Fundatsens §§ 34 og 39 foretagne Forandringer. At det norske Universitet ved den oftciterede Højesteretsdom er restitueret i dets af Grevinden ligeledes ophævede Ret efter Fundatsen af 1811 § 15, 5te Klasse, tør vel neppe berettige til at ansee en Afgjørelse i samme Retning for de nu foreliggende Tilfældes edkommende som paaForhaand givet; thi det maa erkjendes, at der er Forskjel imellem Udskydelsen af en hel Klasse af Fundatsen og For- andringer, som bevæge sig indenfor de enkelte Klasser, men ligesom det dog ved den kgl. Resolution af 23. October 1865 er anseet for- nødent at tage Højesteretsdommen til Følge med Hensyn til tvende andre ligeledes af Grevinden tilsigtede Forandringer, som i alt Fald kun angik Dele af de vedkommende Klasser, saaledes skjønnes det 15»