Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

226 FUNDATSER 1875 crone selv har forstaaet Fundatsens § 34 paa den heromhandlede Maade, synes at fremgaae deraf, at den gjentagne Henvisning til Norge er udskudt i den til bemeldte § iøvrigt svarende § 26 af den af hende under 12. Januar 1822 stadfæstede nye Fundats for Stiftelsen. Men naar Fundatsen af 1811 saaledes maa antages at have hjemlet et virkeligt Krav fra norsk Side med Hensyn til Anvendelsen af de til 4de Klasse henlagte Midler, maa det ansees for en Selvfølge, at der ogsaa efter Fundatsen har maattet paahvile Stiftelsens Direction en almindelig Forpligtelse til at tage behørigt Hensyn til dette Krav. Endnu klarere stiller Forholdet sig med Hensyn til de efter Fun- datsen af 1811 til Stiftelsens 6te Klasse ßdie Afdeling henlagte Midler. Ifølge § 39 skulde en Deel af disse Midler efter Directionens eget Skjøn anvendes til unge talentfulde danske eller norske Kunstneres Understøttelse. Der er altsaa udtrykkelig tillagt ogsaa norske Kunst- nere Adgangsberettigelse, og om der end tillige i Almindelighed er hjemlet Directionen en vid Valgmyndighed i saa Henseende, saa kan denne Myndighed dog upaatvivlelig ikke tillægges et saadant Om- fang, at Directionen skulde kunne engang for alle betragte norske Kunstnere, blot paa Grund af deres Nationalitet, som udelukkede, eller stedse undlade at tage Hensyn til dem, uanseet hvilke Qvali- ficationer de iøvrigt maatte have. Naar det endvidere i umiddelbar Forbindelse dermed hedder, at Midlerne fremdeles skulle anvendes til Præmier for gavnlige Opfindelser af nye eller lettere Veje og Mid- ler i Kunster og Haandværker, saa kan det efter alt Foreliggende ikke betvivles, at en lignende Adgangsberettigelse med Hensyn til disse Præmier ogsaa er tilsigtet hjemlet norske Undersaatter, saameget mere som Præmierne blandt Andet skulde udsættes for nye Opfindel- ser i Kunster, altsaa i et Øiemed, som netop vedkommer Kunstnere. En yderligere Bestyrkelse for Rigtigheden af denne Opfattelse kunde endelig, om fornødent, søges deri, at der ifølge Fundatsens §§ 37 og 38 eventuelt kunde blive henlagt til denne Afdeling Midler, som op- rindelig vare tillagte norske Instituter, nemlig henholdsvis det norske Universitet og det norske Videnskabers Selskab. Efter alt det Anførte, og da ej heller Ophævelsen af den statsret- lige Forbindelse mellem Danmark og Norge — navnlig ogsaa efter hvad der ved den ovenciterede Højesteretsdom af 5. Maj 1865 er statueret med Hensyn til det norske Universitets Forhold til Stiftel- sen — kan antages umiddelbart at have influeret paa Norges og norske Undersaatters Forhold til Fundatsen af 1811, vil Sagens Ud- fald altsaa beroe paa en Undersøgelse af, i hvilket Omfang Grevinde