Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

1875 FUNDATSER 225 norske ældre og nyere Historie«, og det bestyrkes end yderligere derved, at den nævnte Klasse ifølge Fundatsens § 37 eventuelt kunde komme til at raade over Halvdelen af de af Stifterne til det norske Universitet, altsaa til et væsentlig norsk Formaal, henlagte Midler. Ligesom det saaledes ikke kan siges, at den fra Citanternes Side paastaaede Berettigelse med Hensyn til den subsidiære Anvendelse af de omhandlede Midler vilde staae i ligefrem Strid med det prin- cipale Formaal for denne Klasse — en Omstændighed, som jo iøvrigt ikke ubetinget kunde være af afgjørende Betydning, — saaledes sees det ikke rettere, end at den omhandlede Berettigelse for Norge og norske Undersaatter tilstrækkelig er hjemlet ved de ovennævnte Bestemmelser i Fundatsens § 34. Det fastsættes i denne udtrykkelig, at Midlerne tildels skulde anvendes til at fremkalde videnskabelige Oplysninger og Berigtigelser, ikke blot i den danske, men ogsaa i den norske ældre og nyere Historie, og naar det i umiddelbar Forbindelse hermed hedder, at Midlerne fremdeles skulle anvendes til unge talent- fulde Videnskabsmænds Dannelse og literaire Rejser samt til Ud- deling af Præmier for Besvarelse af videnskabelige Opgaver, som Direction«! efter Overlæg med et dansk eller norsk Videnskabers Sel- skab haver at fastsætte, da lader hele denne Affattelse af §en — navnlig ogsaa under Hensyn til Stiftelsens oftberørte almindelige Characteer — ikke nogen grundet Tvivl tilbage om, at det jo har været Stifternes Mening, at ogsaa norske Videnskabsmænd skulde være be- rettigede til at concurrere med danske Videnskabsmænd om de paa- gjældende Understøttelser og Præmier, og at Stifterne, efter hvis Bestemmelse der, som alt berørt, endog eventuelt kunde tilflyde denne Klasse Midler, som oprindeligt skulde fremme et væsentlig norsk Formaal, ikke have kunnet ville den i og for sig aldeles usandsynlige og umotiverede Ordning, at der vel skulde tilstræbes en bedre Belys- ning og Berigtigelse af den norske Historie ikke mindre end af den danske, og at Directionen ved Valget af de videnskabelige Opgaver, der agtedes stillet, efter Omstændighederne derom skulde conferere med et norsk Videnskabernes Selskab, som jo maatte forudsættes nærmest at ville bringe i Forslag Opgaver, som kunde være af særlig Interesse for norske Forhold, men at der ikke skulde være hjemlet norske Videnskabsmænd nogen Berettigelse til at concurrere om de of tnævnte Understøttelser og Præmier, uagtet der efter det Anførte vilde kunne blive stillet Opgaver, som paa en særegen Maade maatte interessere dem, og hvis heldige Løsning mulig endog netop ved dem nærmest vilde kunne ventes fremmet. — At ogsaa Grevinde Rosen- 15