Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

224 FUNDATSER 1875 teisens Oprettere, af hvilke Grev Rosencrone var norsk af Fødsel og norsk Stamhuusbesidder, medens hans Hustru var dansk, i det Hele have villet tage et omtrent ligeligt Hensyn til Danmark og Norge, i hvilken Henseende det ogsaa er særlig betegnende, at Bestemmelsen i Fundatsens § 19 om, at de trende første Klasser ikke skulde virke udenfor Sjælland, Nørre Jylland og Bergens Stift, efter sin hele Af- fattelse fremtræder som en Begrændsning af det i § 15 angivne For- maal for disse Klasser, uagtet det i denne sidste Paragraf ikke paa nogen Maade er antydet, at de nævnte Klassers Midler ogsaa skulle komme Norge og Nordmænd til Gode. Om end nemlig denne Stiftelses almindelige Characteer ikke hge- frem kan begrunde en Antagelse af eller endog blot en bestemt For- modning om, at hvad der ikke udtrykkelig er tillagt Danmark eller Norge alene, maa være fælles for begge Lande, saa maa den 1 alt hald tjene til væsentlig at bestyrke de Data, som løvrigt 1 de enkelte Be- stemmelser maatte kunne paavises for, at de vedkommende Midler ogsaa skulde komme Norge og Nordmænd tilgode. Fra dette Synspunkt vil det da ikke kunne betvivles, at der fra norsk Side efter Fundatsen af 1811 — bortseet fra senere mulige For- andringer af samme — haves et virkeligt Krav med Hensyn til An- vendelsen af 4de Klasses Midler, saaledes som denne angives 1 Fun- datsens § 34 for det nu forlængst indtraadte Tilfælde, at det kgl. Mu- sæum, hvilket bemeldte Midler ved Fundatsens § 15 oprindelig til- lagdes, blev nedlagt. Det er vel herimod fra de Indstævntes Side gjort p-iældende, at det nævnte Musæum var et fuldkommen dansk Institut, og at det, naar saaledes selve denne Klasse i sin Oprindelighed var dansk ikke sees, hvorledes den skulde have kunnet skifte Characteer ved Musæets Nedlæggelse. Men ligesom det nævnte Institut dog vel nærmest maatte siges at omfatte begge Rigerne, og dets Virksomhed altsaa allerede af den Grund maatte kunne komme Norge tilgode, saaledes kan det ikke betvivles, at en Hensyntagen ogsaa til norske Interesser ved Anvendelsen af de Musæet tillagte Midler fra Stif- ternes Side har været forudsat allerede i Bestemmelserne i Fundat- sens 8 30 om Maaden, hvorpaa disse Midler skulde anvendes. Dette turde — foruden af Hensynet til Stiftelsens ovenberørte almindelige Characteer — noksom fremgaae af de for den subsidiære Anvendelse af denne Klasses Midler i Fundatsens § 34 trufne Bestemmelser der tvende Gange udtrykkelig accentuere Hensynet til Norge, og der- under blandt Andet nærmere betegne »Fædrenelandets ældre og nyere Historie« (cfr. § 30) som »Fædrenelandets, den danske og