Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

16 STIFTERE OG TILBLIVELSE slaar sig derefter ned i Strasbourg for længere Tid. Han er her fra Novbr. 1740 til Maj 1741. Han besøger Lunéville, tager over Nancy og Reims og er i Paris ved Sommerens Begyndelse. I tre Fjerdingaar bliver han her, indtil han i det tidlige Foraar 1742 begiver sig gennem Flandern til Lon- don. Et paatænkt Besøg i Italien opgav han. Omkring Be- gyndelsen af Septbr. vender han da hjem fra England efter en Rejse, der har varet godt to Aar. Han var Typen paa en ung Mand, der rejser udenlands — saaledes som den kendes fra det attende Aarhundrede. Kan nok være, at han rejste for »at kende Verden og sig selv« (hans egne Ord)1), men han dykkede ikke ned i Folkelivet og iagttog det fra en Betragters Synspunkt, han vilde nok frem i Lyset, komme Datidens Berømtheder paa nært Hold for dog at faa et Glimt af dem — thi flere af de navn- kundige Mænd, han opsøgte, gik paa Gravens Rand — eller stifte Forbindelser, for siden at have noget at tære paa. Allerede i Slesvig fandt han »en hel Hob curieuse Folk«, »meget facilere« end i København; »de gør sig en Ære af at vise dem, som de har nogen god Opinion om, alt hvad de haver«, skriver han til Jac. Langebek2). Om den unge Rejsende maatte de nødvendigvis have »god Opinion«, thi han kunde bringe Bud og Hilsen fra navnkundige og ind- flydelsesrige Mænd i sin Fødeby. I Nürnberg besøgte han den lærde Thomasius, ikke den bekendte Chr. Thomasius, der længst var død, men hans Navne, en Olding paa 81 Aar. I Strasbourg traf han Professor Jean Daniel Schöfflin, Kon- gen af Frankrigs Historiograf, men af ham følte han sig ikke stærkt imponeret. Han »er ej alene her i Strasbourg, men i Paris, Rom og Wien anset for et stort lumen, men jeg maa sige om Strasbourg i Almindelighed og om ham i Særdeleshed: minuit præsentia famam. Saasom jeg alle Dage konverserer ham, saa taler jeg af Erfarenhed og kan