Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 17 forsikre Dem [o: Langebek], at Kongen af Danmarks Biblio- thecarius [□: Gram] har mere Erudition i sin lille Finger end Kongen af Frankrigs i sit ganske etc.; for Resten ved Manden at leve, han kender Verden, har en ypperlig Ihu- kommelse og et godt Bibliotek«. Schöfflin var imidlertid meget opmærksom mod sin Gæst: »for mig har han sær- deles Affektion og bedre Tanker om mig, end jeg nogen Tid kan fortjene«, skriver Henriksen. Montfaucon fik han Adgang til i Paris umiddelbart før den bedagede Lærdes Død (21. Decbr. 1741). Den gamle Mand roste sig af sit stærke Helbred og at han arbejdede nu som for tyve Aar siden; »jeg var hos père Montfaucon«, skriver Henriksen til Langebek, »Dagen førend han døde, med Grev Taube og præsenterede ham der; da var han overmaade vel, gik med os overalt og var ret lystig __ Dagen efter skrev jeg ham et Brev til og fik til Svar, at han sov den lange Søvn«. I London gjorde han Bekendt- skab med de Folk, »som ere curieuse her«, først og sidst med Præsidenten for det kongl. Societet og Antikvitets- kollegium, Chevalier Martin Folkes, der synes at have sat megen Pris paa den unge Dansker. »Den Mand«, hedder det i et af Henriksens Breve, »har haft mere Politesse og Godhed for mig end jeg nogensinde kan meritere.« Folkes var selv en stor Elsker af sit Fædrelands Antikviteter og skaffede sin Ven gode Forbindelser, introducerede ham bl. a. hos den kgl. Archivarius; da engelske Arkiver altid har været vanskelige at faa Adgang til, betød det virkelig noget. Det var ogsaa Folkes, der efter Henriksens Hjemkomst propo- nerede ham til Medlem af det fornemme engelske Selskab i Kaptajn Nordens Sted. Henriksen havde selv i London truffet den ansete danske Ægyptolog, som i Sommeren 1742 sammen med Fr. Danneskjold-Samsøe rejste til Paris »med den ene Fod i Graven, som er en stor Forlust for Landet« — 2