Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

18 STIFTERE OG TILBLIVELSE nemlig Fædrelandet. Norden døde kort efter i den franske Hovedstad. Det var næppe den fædrene Velstand alene, ikke heller altid de navnkundige Landsmænds Anbefalinger, der skaf- fede den unge rejsende Kancellisekretær og Videnskabs- dyrker Adgang til hvem og hvor han ønskede — Manden selv var aabenbart i Besiddelse af indtagende Egénskaber. Han havde gode Kundskaber, tilegnede sig hurtig en beleven fransk Optræden, var næppe uden en vis Suffisance, men tillige elskværdig og tjenstvillig. Han var hjemmefra allerede vant til at bevæge sig i de højere Cirkler, og paa Rejsen øgede han sin Lærdom i den Retning. Hos Ambassadører og Ministre havde han stadig sin Gang, hos den svenske Minister i Paris, den bekendte Grev Tessin, stod han højt i Gunst. Jacobi har opbevaret hans egen Karakteristik af den svenske Statsmand, hvis Hus var et Samlingssted for Viden- skabsmænd og Kunstnere. »I Paris«, fortæller Henriksen, »overvældede Grev Tessin mig med Artighed, og skønt vores Minister Gehejmeraad Vind var mig meget bevaagen, havde jeg dog ulige større Tjeneste af Greven, der kendte alt hvad stort og lærd var, i hvis Hus de fornemste bleve beværtede med den fineste Smag; for de Lærde samt Virtuoser var hans Hus et Akademi, da han havde sin udvalgte og kost- bare Samling af Tegninger og Kobberstykker med sig, som Kunstnerne besaa hver Søndag efter Messen, og beholdt Greven altid et Par af dem hos sig til Bords. En behage- ligere og muntrere Mand i Omgang, en universellere Mand i Kunster og Videnskaber skulde man have ondt ved at finde; man maatte kende Manden for at sætte ret Pris paa den mageløse Høflighed*, der altid fulgte alle hans Samtaler, Breve og Gerninger. Ingen Mand kunde have et ømmere Hjerte end han til at gøre godt mod den der trængte, heri * d. v. s. Hensynsfuldhed.