Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik
Forfatter: Eiler Nystrøm
År: 1925
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 548
UDK: 016.27(481 + 489) Hie
Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
STIFTERE OG TILBLIVELSE
nemlig Fædrelandet. Norden døde kort efter i den franske
Hovedstad.
Det var næppe den fædrene Velstand alene, ikke heller
altid de navnkundige Landsmænds Anbefalinger, der skaf-
fede den unge rejsende Kancellisekretær og Videnskabs-
dyrker Adgang til hvem og hvor han ønskede — Manden
selv var aabenbart i Besiddelse af indtagende Egénskaber.
Han havde gode Kundskaber, tilegnede sig hurtig en beleven
fransk Optræden, var næppe uden en vis Suffisance, men
tillige elskværdig og tjenstvillig. Han var hjemmefra allerede
vant til at bevæge sig i de højere Cirkler, og paa Rejsen
øgede han sin Lærdom i den Retning. Hos Ambassadører
og Ministre havde han stadig sin Gang, hos den svenske
Minister i Paris, den bekendte Grev Tessin, stod han højt i
Gunst. Jacobi har opbevaret hans egen Karakteristik af den
svenske Statsmand, hvis Hus var et Samlingssted for Viden-
skabsmænd og Kunstnere. »I Paris«, fortæller Henriksen,
»overvældede Grev Tessin mig med Artighed, og skønt vores
Minister Gehejmeraad Vind var mig meget bevaagen, havde
jeg dog ulige større Tjeneste af Greven, der kendte alt hvad
stort og lærd var, i hvis Hus de fornemste bleve beværtede
med den fineste Smag; for de Lærde samt Virtuoser var
hans Hus et Akademi, da han havde sin udvalgte og kost-
bare Samling af Tegninger og Kobberstykker med sig, som
Kunstnerne besaa hver Søndag efter Messen, og beholdt
Greven altid et Par af dem hos sig til Bords. En behage-
ligere og muntrere Mand i Omgang, en universellere Mand
i Kunster og Videnskaber skulde man have ondt ved at
finde; man maatte kende Manden for at sætte ret Pris paa
den mageløse Høflighed*, der altid fulgte alle hans Samtaler,
Breve og Gerninger. Ingen Mand kunde have et ømmere
Hjerte end han til at gøre godt mod den der trængte, heri
* d. v. s. Hensynsfuldhed.