ForsideBøgerDen Grevelige Hielmstiern…Et Historisk Tilbageblik

Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

Forfatter: Eiler Nystrøm

År: 1925

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 548

UDK: 016.27(481 + 489) Hie

Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 570 Forrige Næste
22 STIFTERE OG TILBLIVELSE Udenlandsrejsen samtidig med, at Langebek gjorde Indkøb for ham hjemme, naar Lejligheden tilbød sig. Fra Hamborg og Lybæk lod han Sendinger af Bøger gaa hjem. I Tysk- land gjorde han iøvrigt betydelige Opkøb, men i Paris blev han skuffet; i rue St. Augustin var han hos over tredive Bogkræmmere, men det var kun nye Bøger, han fandt — »de gamle er det liderligste Snavs, man kan se«. Nogen Tid efter, da han har faaet Efterretninger hjemmefra, erfa- rer han, at der i København nu »for kuriøse Folk ej er meget at hente, her i Paris gaar det hvad danske Sager angaar fast ligesaa«; han faar fat i nogle af Tyge Brahes Værker, Udgaven af hans Observationer, hans trykte Breve, hans Portræt, stukket i Paris, men slet, samt nogle andre Kobbere af danske Mænd — og rimeligvis noget mere. Dog gjorde han næppe saa rige Fund, som Venner og Bekendte hjemme forestillede sig. Langebek havde ondt af Terkel Kleve, der snart efter kom til Paris, fordi Henriksen alle- rede havde været der — »dog«, tilføjer Langebek, »har han vel ikke fisket saa rent op, at andre jo kan finde noget efter hannem i rørt Vand«1). I London derimod var der større Udvalg, men ikke bil- ligt Køb, og Henriksen var, saa vidt man kan skønne, ikke uøkonomisk i sine Dispositioner. Gennem Langebek sender han Otto Thott »sin Respekt« med den Tilføjelse: »Jeg er i Gæld hos den gode Herre, jeg vilde ønske, at jeg kunde finde rare Bøger for Pengene; men her er ej moyen at købe rare Bøger, de ere for pebrede her; her er mange Lieb- habere og mange Penge og altsaa kan jeg kuns gøre slet Marked«. Alt i alt bragte Udenlandsrejsen dog en meget væsent- lig Forøgelse af hans egne Samlinger. Først i Begyndelsen af det følgende Aar lykkedes det at faa de købte Sager hjem fra England; de havde, som Langebek skriver2), været