Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 23 mange slette Skæbner undergivet, men naaede dog nogen- lunde uskadt deres Bestemmelsessted. Smaating har det næppe været. Jacobi fortæller, at Gehejmeraad J. L. Holstein ved gen- tagne Breve paaskyndede hans Hjemrejse, da han havde udset ham til Sekretær i Videnskabernes Selskab, og at Henriksen af den Grund opgav sit Forsæt om at gæste Ita- lien og siden af samme Aarsag afslog et Tilbud om 1743 at gaa som Legationssekretær til Spanien1)- Tingenes historiske Gang er dog rimeligvis her sat lidt paa Skruer. Allerede i Strasbourg var Henriksen klar over, at han fra Paris en- ten vilde begive sig til Italien eller England, og han valgte det sidste; selv for en Krøsus var der visse Grænser, der ikke kunde overskrides — Rejsen kunde ikke udstrækkes i det uendelige. Henriksen maatte flere Gange holde igen paa sine Passioner med Indkøb af Bøger og Malerier. At han ved Hjemkomsten blev Sekretær i Videnskabernes Selskab, havde sin naturlige Aarsag deri, at det var Møntkommis- sionen (hvis Sekretær han var), hvoraf det lærde Selskab udviklede sig. Holstein avancerede ogsaa paa den Maade fra Formand i Kommissionen til Præses i Selskabet. Vist er det imidlertid, at den unge Henriksen var blandt Selskabets Stiftere. Gram, der var Medlem af Møntkommis- sionen, hvis Opgave var ret snæver, havde ud fra sin Virk- somhed her faaet Ideen til et Societas Antiquitatum & Hi- storiarum Patriæ. Midt i November 1742, ikke længe efter Henriksens Hjemkomst fra Udlandet, samledes i Gehejme- raadens Hus nogle af de til Kommissionen knyttede Mænd og gav Tanken endelig Form. Blandt disse Mænd var Hen- riksen. Planen udvidedes, saa at alle Videnskaber, og ikke blot de specielt historiske Discipliner, fik Plads inden for Selskabets Rammer, medens Grams oprindelige Tanke om at inddele Medlemmerne i Grupper efter Rang bibeholdtes