Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 33 nu faaet Gage, og det var han stolt af, skønt Indtægter ikke just var det, han netop trængte mest til. Han skulde lønnes af Kancelli-Sportlerne, hvad der for hans Part vel kunde andrage en 400 Rdlr. om Aaret. »I et Land, hvor det ej er en vogue at holde Maitresser,« skriver han i Febr. 1743 spøgende til Langebek, »og for en, som har donum conti- nentiæ som jeg, er det nok, allerhelst naar man faar saa god en Zusatz til som jeg. Enfin jeg er fornøjet, og er det en Satisfaction for mig, at jeg uden Ansøgning er bleven præfereret mange, som har løbet Storm og har haft Meriter i Skokketal at beraabe sig paa« '). Men Henriksen søgte Opgaver, der i videre Omfang end Kancelliforretningerne kunde binde hans Virkelyst. Faderen var Ejer af et stort Landgods, var aldrende — han saa aaben- bart gerne, at Sønnen tog Herremandsgerningen op. Den lod sig lettelig forene med en fremtidig Embedsvirksomhed og med de videnskabelige Interesser, han nærede — han havde store Forbilleder i den Retning i sin nærmeste Kreds. Det var den slagne Vej til Ærens Tinder. Ved Nytaarstid 1743, ikke et halvt Aar efter Hjemkomsten, var det bestemt, at han skulde overtage Bestyrelsen af Fade- rens Gods. Han lægger sig nu af al Magt efter Landvæsenet. I April Maaned drager han ud til sin nye Gerning og bliver Sommeren over paa Vesterbygaard2). Det er dog ikke Land- mandsinteresserne alene, der tager den vordende Godsejer fangen, han faar ogsaa Stunder til at sysle med Resultaterne af sin Rejse; saaledes er den »Efterretning og Specifikation paa de Manuskripter, Dokumenter og Breve, som findes dels i Arkiverne, dels paa det Kongel. Bibliotek i London og som har nogen Sammenhæng med den Danske Historie«, et Hefte i Kvart, der endnu er bevaret, dateret Vesterbygaard den 15. Maj 17433). Han fik ogsaa Besøg af Langebek, der under en Køretur med den gamle Justitsraad Hendriksen og Kan- 3