Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 37 fuldt paa sin Myndlings Vegne, og gjorde bl. a. Indsigelse imod, at der tillagdes Anders Mortensens Enke en Fæstens- gave paa Størrelse med Faddergaven til Sønnedatteren, men her fik han ikke Medhold. Der var ligeledes Uenighed om, hvem Nobilitationsbrevet skulde tilfalde — hvilket viser, at de samme jydske Gemytter var stolte af deres Adelskab. Ogsaa her maatte Landstinget skille de stridende Parter ad; Originalen skulde efter dets Kendelse tilfalde Enken efter den ældre Broder Laurids og være i hendes Varetægt saa længe hun levede; derefter gives Anders Mortensens Enke i Forvaring »saa længe hun bærer og fører Kiærulfs Navn«, og endelig udleveres Jomfru Andrea som den eneste efter- levende. der da bar Adelsslægten Kiærulfs Stammenavn1). Saaledes skete det og Adelsbrevet ligger den Dag i Dag i den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelses Arkiv. Partiet mellem Jomfru Kiærulf og Sekretær Henriksen var for saa vidt lige, som de begge var runden af Folk, der selv havde skabt deres Velstand og Anseelse. Men Adel- skabet manglede paa Brudgommens Side. Han havde i sin Ungdom næppe tænkt at naa saa højt, synes i hvert Fald ikke at have eftertragtet noget saadant; i nogle Optegnelser og Ekscerpter fra hans Haand2) haves nogle filosofiske Be- mærkninger om, at »l’homme est fils de terre et petit-fils du rien, voilà les titres de la noblesse«. Saaledes mente han den Gang om Adelskab. Men nu havde Forholdene ændret sig, nu havde han personlig Brug for det. Han stod i saa høj Yndest hos J. L. Holstein, paa det Tidspunkt Oversekre- tær i Kancelliet og den gennem hvem saadan Gunst udvir- kedes, at det næppe har faldet ham vanskeligt at opnaa det Nobilitationspatent, der udstedtes for ham 3. Febr. 1747 og hvorefter han fik Ret til at bære Navnet Hielmstierne og i sit Vaabenskjold at føre en rød Pæl med tre seksoddede gule Stjerner. Officielt blev han adlet for den tro Tjeneste,