Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

38 STIFTERE OG TILBLIVELSE han havde ydet Kongen, men skønt han i Mellemtiden var bleven Højesteretsassessor, var Motiveringen dog noget søgt, da han var ung i Tjenesten og endnu ikke kunde siges at høre til Kongens veltjente Embedsmænd. Koncipisten har i Udkastet til Adelsbrevet da ogsaa i Marginen tilsat en Hen- stilling om, at der i Stedet for »han« kunde sættes »han og hans Fader«, men da Faderen var død, fandtes det »mest convenable, at intet herom meldes«1). Den virkelige Anled- ning var den, at han havde Brug for Nobiliteringen ved sit Ægteskab. Brylluppet stod seks Maaneder efter, den 4. Aug. 1747 i Enkefru Kiærulfs Hus paa Torvet i Aalborg2). Den nyadlede og nygifte Henrik Hielmstierne hjemførte sin Brud til sin Faders Gaard i København, hvor han ved- blivende boede sammen med sin Moder3) og hvor der efter Niels Hendriksens Død var bleven større Raaderum. Til Hoved- staden blev han mere og mere knyttet, dels ved sin Embeds- gerning, der nu i stigende Grad lagde Beslag paa ham, dels ved personlig og selskabelig Omgang i de fornemme Kredse, han var kommen til at tilhøre. J. L. Holstein var ikke blot hans Beskytter og Overordnede, der var et personligt Tillids- forhold imellem dem. Da Sønnen, den unge Grev Chr. Hol- stein i 1755 skulde ud for at se sig om i Verden, fulgte Hielmstierne ham. Rejsen gik til Stockholm og Upsala og varede et Fjerdingaar. Kort før Jul vendte de tilbage og Hielmstierne takkede Gud, at han var sluppen lykkelig der- fra; ikke fordi den unge Greves Selskab havde været ham til Besvær,' men fordi Forholdene i Stockholm, midt under de oprivende politiske Kampe i den svenske Rigsdag be- gyndte at antage en truende Karakter4). Hielmstierne rejste iøvrigt ikke meget efter at han var kommen hjem fra sin store Udfærd. Landmandsinteresserne, der næppe havde været stærkt grundfæstet hos ham, tabte sig hurtigt efter Faderens Død