Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

 STIFTERE OG TILBLIVELSE 49 Arbejder, der fortrinsvis stammer fra denne tidlige Periode i hans Liv, bærer intet personligt Præg, er ikke Arbejder i fremstillende Form, men blot løst sammenheftede Aktstykke- samlinger, end ikke kritisk kommenteret. De foreligger kun i Haandskrift og er allerede nærmere omtalt ovenfor. To svære Foliobind fra 1758 med Titlen: Corpus Diplomaticum Hafniense, indeholdende et betydeligt Aktstykkestof til Ho- vedstadens Historie, er fra gammel Tid tillagt ham, men med Urette; den H. de H., der nævnes paaTitelbladet, er ikke Henrik Hielmstierne, men Hans de Hofman1)- Hvad der ellers er bevaret fra hans Haand er blot Optegnelser og Ekscerp- ter, der bærer Vidne om interesseret Syslen med Akter og Bøger og viser, at han har været en flittig Gæst i Datidens store Privatbiblioteker, især J. L. Holsteins; et Læg inde- holder: Varia curiosa ad Historiam Patriæ pertinentia, et andet: Varia genealogica Danica, men intet af selvstændigt Værd2). Hielmstierne savnede egentlig ikke Evne til at skrive. Han var en habil Brevskriver, og Brevkunsten var højt udviklet i det attende Aarhundrede. Ofte var Indholdet i disse Breve tyndt nok — det gælder Hielmstiernes saa vel som andres men Formen var let og legende, Spydighederne pyntelig udstafferede og der kunde gemmes en bidende Spot bag den glatte Overflade. Foran er givet adskillige Prøver paa Hielm- stiernes Brevstil, endnu skal nævnes den spøgefulde Epistel, han i Febr. 1743 sendte Langebek og som affødte et lige spøgefuldt og end mere vittigt Svar fra Vennen, der sad paa Krogerup i Familien Rostgaards Skød. »Var det Maj Maa- ned som det er Februarii«, skriver Hielmstierne til Indled- ning, »vilde jeg bilde mig ind, at de Charmer, som Landet fører med sig, havde saaledes indtaget Dem, at De væmme- des ved at tænke paa et saa stille, bedrøvet og med Hove- det hængende København. Var De i Paris som De er paa 4