Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

58 STIFTERE OG TILBLIVELSE for at faa noget ud af Rostgaards store Ordbog. Som Sekre- tær i Møntkommissionen søgte han at presse Wadskiær til Medarbejderskab under Paaskud af, at han dog burde gøre noget for de hundrede Rigsdaler, han aarlig oppebar af Kom- missionen; Wadskiær vilde jo helst være fri, bad om et lille Bogstav, X eller Z, gjorde til den foretagsomme Sekretærs store Ærgrelse alle mulige Udflugter, og det hele blev da hel- ler ikke til noget1). Hielmstierne svigtede ikke denne gamle Kærlighed, hans første Proposition som Præses i Selskabet var at fremme Arbejderne paa en dansk Ordbog, en Opgave som allerede tyve Aar forinden ved et Kongebud var anbe- falet til Selskabets Varetægt. Efter hans Tilskyndelse blev Tanken taget op paany, varmt støttet af Guldberg, og den grundlæggende Plan for det store Værk var — i hvert Fald i Hovedtrækkene — Hielmstiernes egen. At ogsaa Jacobi, som af Molbech antydet, har haft sin Del i Ordbogsplanen — efter hans egen Mening maaske den væsentligste — frem- gaar af den Omstændighed, at han i sin Mindetale berøm- mer Hielmstierne for hans Omsorg for »det danske Carte- væsen«, men ikke med et Ord omtaler hans Bestræbelser for at faa Ordbogsarbejdet i Gang. Hielmstierne opnaaede imidlertid ikke at se de første Resultater af dette Arbejde, der skulde strække sig over mere end et Aarhundrede; Bog- stavet A udkom først i Decbr. 1780, nogle Maaneder efter hans Død2). I Danske Selskab, eller »Det lille Selskab« som det i Mod- sætning til Videnskabernes Selskab ogsaa kaldtes3), hørte Hielmstierne til den ældste Stamme af Medlemmer. Straks efter dets Stiftelse havde han ladet »sig forstaa at ville ind- træde med til saa nyttigt et Værks Befordring«, thi dels vilde den unge Sekretær Henriksen ikke gerne staa uden for et Foretagende som dette, dels kunde han ved at melde sig kaste et forsonende Skær over den Kendsgerning, at