Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 59 han selv, men ikke Langebek, var funden værdig til at op- tages i det nydannede Videnskabernes Societet. Han blev da skriftlig indbudt og indfandt sig ved Danske Selskabs an- det Møde1). Udadtil betragtedes Hielmstierne og Luxdorph som de fornemste Medlemmer, skønt Langebek var Sjælen i det hele. Ogsaa her var Hielmstierne lutter Iver og Be- gejstring — Danske Magazin var netop en Publikation efter hans Hjerte. Alligevel kom han ikke til at betyde noget for Selskabet i dets første Leveaar, da det stod i rigest Flor, men des større Indflydelse fik han paa dets fortsatte Be- staaen længer ned i Tiden. Der kom snart trange Tider, og Magazinet ophørte at udkomme allerede efter syv Aars Virksomhed, da det kræ- vede for store Ofre af Medlemmerne. Langebek fik meget andet at tage Vare og synes at have mistet Interessen for det af ham selv grundede Selskab, som efterhaanden syg- nede hen. I 1770erne var der Bestræbelser oppe for at faa det bragt til Live igen. Danske Selskab havde nemlig en Række Aar tidligere faaet Udsigt til Bogtrykker Høpfners indbringende Privilegium paa Almanakker, og da Høpfner i 1771 ønskede denne Eneret udvidet til Fordel for sine Ar- vinger, gjorde Langebek Selskabets gamle Krav gældende; imidlertid lagde Universitetet sig imellem, og Sagen blev foreløbig udskudt2)- Paa dette Tidspunkt greb Hielmstierne ind og søgte at interessere indflydelsesrige Mænd, Oeder og Gunnerus bl. a., for Magazinets Fornyelse. »Du, kære Ven« skrev han til Suhm, »som et værdigt Medlem af det kongelige Selskab, som i Kong Kristian Vîtes Regering blev indrettet til den danske Histories og Sprogs Forbedring, ved, hvor herlig en Indretning det var. De seks Volumer, vi har udgivet skal bære Vidne derom for den efterkommende Slægt om end den nærværende Slægt vil heri som i meget andet’ være uskønsom. Etatsraad Langebek - og hvad for