Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik
Forfatter: Eiler Nystrøm
År: 1925
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 548
UDK: 016.27(481 + 489) Hie
Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
STIFTERE OG TILBLIVELSE
Mønter og Medailler og nærede Planer om at udgive Arbej-
der af den Art. 1739-40 havde han som Sekretær i Kom-
missionen udarbejdet Inventarium over Samlingens danske
Stykker, og det var derfor kun naturligt, at han nærmere
knyttedes til den.
Dette skete 1748. De Kongen — eller rettere det offent-
lige — tilhørende Medailler og Mønter henlaa paa dette
Tidspunkt paa flere, i hvert Fald to forskellige Steder, Guld-
medaillerne paa Rosenborg, Sølvmedaillerne (og Sølvmøn-
terne) paa Kunstkammeret i et lille Rum under daarlige
Forhold. I 1748 søgte Hielmstierne at faa dem samlet og
anbragt under eet i det store Galleri paa Kristiansborg.
Rimeligvis paa Foranledning af Holstein, der personlig in-
teresserede sig for denne Sag (hvorom egenhændige Paa-
skrifter paa Akterne bærer Vidne), indgav Hielmstierne
derom en Memorial til Kongen. »Da Deres Kongl. Maje-
stæt«, hedder det deri, »har allernaadigst betroet mig til at
have det kgl. Medaille- og Mønte-Kabinet i Forvaring og Op-
syn, saa udfordrer min allerunderdanigste Skyldighed, at jeg
efter min ringe Indsigt kontribuerer alt hvad jeg formaar
til at sætte Deres Majestæts anselige Kabinet i den lustre,
som saa kostbar en Samling fortjener«. Han foreslog derfor,
dels at forene Samlingerne, dels at udskille og bortsælge
Dubletter for paa den Maade at indvinde Midler til at ud-
fylde Hullerne; endvidere at der af de i den nærmest fore-
gaaende Tid slagne Medailler afgaves Eksemplarer til Kabi-
nettet og at der paa lignende Maade sørgedes for naturlig
Forøgelse i Fremtiden, saaledes at ikke blot Medailler, men
ogsaa de større Møntstykker, Dukater og Kroner, som Sta-
ten lod slaa, kunde repræsenteres i Samlingen. Disse For-
slag bifaldt Kongen ved et Missive af 22. Novbr. 1748, rettet
til Videnskabernes Selskab, der som Møntkommissionens
Arvtager hidtil havde forestaaet denne Sag og nu fik Ordre