Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 61 og kunde genoptage Møderne 1781 efter Hielmstiernes Død, men først i 1794 begyndte Danske Magazin atter at ud- komme ’). At Hielmstierne allerede fra 1743 var Medlem af det Lon- donske Videnskabsselskab, er allerede nævnt; det var Præ- sidenten for det engelske Selskab, Martin Folkes, som ved at vise sin unge Ven denne udsøgte Ære selv haabede at opnaa en Plads i det danske2). Da Kronprins Frederik (V) samme Aar ægtede den engelske Prinsesse Louise, fik Hielm- stierne det Hverv at overbringe Selskabets Lykønskning ved Indtoget i København, hvilket skete ved tvende franske Taler »i en talrig Cours Overværelse«. Sammen med en af Hielm- stierne affattet Beskrivelse af Festlighederne, »hvorved den af Glæde næsten drukne Stads Indvaanere kappedes om at afbilde deres brændende Ønsker og ubeskrivelige Fryd« — som Jacobi siger —, blev disse Taler overgivet Kongen i et pragtfuldt Manuskript, udstyret med Tegninger og Rids af Skuepenge; det indlemmedes i Haandbiblioteket, men er senere forsvundet3). Udover dette officielle Hverv kendes imidlertid intet til Hielmstiernes Virksomhed i det fornemme Selskabs Tjeneste. I hans Forhold til Møntkommissionen laa Udgangspunktet for hans Tilknytning til Videnskabernes Selskab, men ogsaa Forudsætningen for hans Embede som Bestyrer af det kgl. Mønt- og Medaillekabinet. Han var denne Samlings første Direktør og var det til sin Død. Molbech mener, at han kun slet røgtede dette Embede4), og det er muligt, at Molbech har Ret, men han havde dog ikke liden Andel i, at Møntkabi- nettet overhovedet blev til og at det ved hans Samlerflid og kyndige Indkøb øgedes væsentlig i de 32 Aar, det var under hans Hænder. Hielmstierne havde fra sin tidligste Ungdom megen Interesse for — og ingenlunde liden Indsigt i Møntvidenskaben, han forfattede Beskrivelser og lod aftegne