Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

74 STIFTERE OG TILBLIVELSE Lærere var Mag. Chr. Bygum, Mag. Peder Foss og den ikke just for sine Dyder bekendte Mag. Søren Glud, der netop samme Aar som Londemann blev Student forfremmedes til Skolens Rektor og gav ham Testimonium. Glud selv var en habil Latiner, hans unge Discipel ikke mindre; in pro- nunciando svavis est, promptus, disertus, in dictione copi- osus, floridus, numerosus — hed det i Testimoniet — og hans Evne til malende at udtrykke sig i sirlige latinske Vers var udpræget1). Londemann, der immatrikuleredes 10. Juli 1698, blev Baccalaureus 24. Maj Aaret efter2). Kort efter sin Afgang til Universitetet fik han Tilbud om en Post som Hører ved Slagelse Skoles fjerde Klasse, men afslog den for ikke at forlade Studierne. Til Gengæld blev han i Sommeren 1702 Femte-Lektie-Hører ved Frue Skole og virkede der indtil 1705; Biskop Bornemann udtaler, at han i den Tjeneste »ved sin flittige og grundige Information til Ungdommens mærkelig Forfremmelse stedse haver været Skolen særdeles til Opbyggelse«. Og Professor Poul Vinding giver ham 1706 tillige Attest som en »felicissimi ingenii poeta« — en Dom, der øjensynlig allerede da var alminde- lig i lærde Kredse og bekræftes i et samtidigt Brev fra Kri- stiania-Rektoren Jacob Rasch, hvori han omtales som »en incomparabel Philologus og Poeta latinus«3). Tidligt synes Londemann at være kommen i Forbindelse med Fred. Rostgaard, som med sin Sans for Bøger og Poesi var lydhør for de unge Røster, der lod ane Interesser og Anlæg i den Retning, og den unge Student havde næppe noget imod at knytte Forbindelse med den begavede Ge- hejmearkivar, der oven i Købet stod i et nært Forhold til Rigets mægtigste Mand, Storkansleren Conrad Reventlow. Da Rostgaard ægtede Storkanslerens uægte fødte, men aner- kendte og adlede Datter, skrev Londemann danske og latin- ske Digte til den skønne Conradine Revenfeldts Pris med