Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

STIFTERE OG TILBLIVELSE 75 en saadan Varme og Udholdenhed, at hendes Brudgom ikke kunde være uberørt af den unge Mands Begejstring. Siden begyndte han Udarbejdelsen af et stort latinsk Heltedigt om sin Velynders Fader, den nordsjællandske Ridefoged Hans Rostgaard, som under Svenskekrigen havde indlagt sig Fortjeneste ved sin uforfærdede og uegennyttige Færd blandt Rigets Fjender. Sønnen leverede ham Materiale til Skildringen af Faderens eventyrlige Oplevelser, og Londe- mann arbejdede i mange Aar paa det vidtløftige Epos, som efter Planen og de bevarede Brudstykker at dømme i fær- dig Tilstand vilde komme op paa ni-ti Tusinde Vers, men fik det aldrig fuldført1). Trods udprægede Evner for Skolegerningen og Lyst til videnskabelig Syssel søgte Londemann i 25 Aars Alderen Præstekald og naaede hurtigt sit Maal — utvivlsomt ved Rostgaards Hjælp, thi hans Kaldsherre, Kancelliraad Niels Benzon til Havnø og Nørre Vosborg var dennes nære Ven. Den 10. Febr. 1706 gav Benzon ham Kaldsbrev som Sogne- præst til Visborg og Skelund Menigheder i Viborg Stift, 29. Marts prædikede han for Demis og opnaaede Laudabi- lis, 5. Maj blev han ordineret i Viborg Domkirke af Biskop Bartholomeus Deichmann. I den Kendelse, han efter Skik og Brug maatte yde ved Ordinationen, figurerer 20 Rdr. til »Fru Bispinden« som langt den største Part af den samlede Sum; saa ung han end var, var han dog saa erfaren, at han vidste, hvorledes Vejen til Yndest hos en foresat som Biskop Deichmann diskret gik gennem Fruens Lomme2). Endnu samme Aar giftede han sig med Marie Christine Wielandt, en Datter af Præsten i Vester Skjerninge, Mag. Christopher W.; Brylluppet stod i Svigerfaderens Præste- gaard den 12. Oktbr. 1706. I de følgende femten Aar, indtil hun døde 18. Maj 1721, fødte hun ham fem Børn, en Søn og fire Døtre, hvoraf dog kun tre blev voksne3).