Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

TIDEN FRA 1846 TIL 1862 101 vitterligt, at disse Fabriker i Nødens Stund kom Brönd- anstalten i Rosenborg Have særdeles til Hjælp og (!) som dens Direktion maa kunne bevidne, saa kan der heller ikke fra den humane Side hvile nogen Skygge paa Fabrikerne. Hvad den i Jylland oprettede For- ening til at drive raa Jorder angaar, og som netop har vundet Deres Majestæts Rentekammers Understøttelse, vil Deres Majestæt allernaadigst bemærke, at det var Fredens Mølles Fabriker, der først her i Landet ind- førte Bruget af kunstige Gjødninger, og tusinde og tu- sinde Tønder Land i Danmark ere frugtbringende netop ved den Hjælp, de have ydet.« Owen sætter ikke sit Lys under en Skjæppe, og det er vel just det, der lader ham vinde Sejer. Men — helt og altid vandt han dog ikke. Hans Ansøgning gik ud paa Stempelfrihed for saavel Aktiernes Udstedelse som senere Transport. Men kun det Første opnaaedes, og i en anden Sag, Spörgsmaalet om Fabrikbygningernes Fritagelse for Bygningsafgift, opnaaede han slet Intet. En Ansøgning om at faa en tidligere bevilget, temporær Fritagelse fornyet blev afslaaet. Paa sædvanlig Vis be- tragtede han dog ikke denne Afgjörelse som endelig. Fra Fredens Mølles Fabriker i Forening med Drewsen & Sönner, L. P. Holmblad, Jacob Holm & Sönner og H. L. Danchell fremkom der nu (d. e. i Juli 1846) et Andragende til Stænderforsamlingen i Roskilde om at faa Forordningen af 1. Oktober 1802 om Afgift af Ejen- domme forandret. Det var absolut uretfærdigt, hedder det, at denne Forordning i § 36 fordrede Bygningsafgift af Fabriker paa Landet, medens den i § 35 fuldstæn- dig fritager Agerbrugets Bygninger for denne Afgift.