Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

TIDEN FRA 1846 TIL 1862 107 saa kunde ogsaa de nye Svovlkamre forbrænde 1200 Pd. daglig; Fabriken kunde producere 3600 Flasker Svovlsyre aarlig. De nye Kamre toges i Brug den 4. Oktober 1851. Det var en anselig Fremgang, men den var nødven- dig. I 1851 var Joseph Owen i England for at faa Op- lysning om en ny Gjødning, surfosforsur Kalk, til hvis Tilvirkning der benyttedes Svovlsyre. Og hjemkommen begyndte han strax at producere denne Gjødning, der hurtigt fandt stærk og stigende Afsætning. I 1852 til- virkedes der 200,000 Pd., i 1853 tre Gange saa meget, og snart efter regnedes der ikke med Hundredetusinde men med Millioner Pund. I 1857 solgte Fabrikerne 6 Millioner Pund surfosforsur Kalk. Dette førte nødven- digt til en Udvidelse af Svovlsyrefabrikationen. 1857 kaldes der paany paa Carteron; der bygges et nyt Sy- stem af Blykamre, der anskaffes en ny Platinkjedel. Udvidelsen kostede 42,000 Rd., og Carterons Medhjælper Franskmanden Eugene Bataille blev for fem Aar enga- geret som Leder af Fabrikernes Svovlsyretilvirkning med en aarlig Lön af 4000 Frcs., stigende til 4500 Frcs.; han skulde af 100 Pd. Svovl tilvirke 300 Pd. Svovlsyre. Der er ustanselig Fremgang. Da Baron H. Stampe 1859 i »Ugeskrift for Landmænd« skrev en Artikel om Gjødningsforsøg, berömmer han Fredens Mølles Patent- gjødning, men over den sætter han endnu den surfos- forsure Kalk, som han i höj Grad anbefaler. Det er derfor intet Under, at Fabrikernes Virksomhed voxer og med den det aarlige Udbytte. Medens Omsætningen i det første Aar (1846—47) var 135,000 Rd., udgjorde den i 1857 400,000 Rd. og var — hvorom nærmere neden-