Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

106 TIDEN FRA 1846 TIL 1862 Det svinger, som man ser, mellem Svovlsyre og Gjød- ning, og han siger yderligere lidt senere i den samme Opsats, »at hele Værkets Drift er bygget paa et fast, nöje sammenhængende System, hvor det ene Led saa væsentligen griber ind i det andet, at ingen enkelt Del deraf kan udrives uden at forstyrre den hele Organisa- tion«. Det maa her erindres, at Owen selvfølgelig frem- stiller Alt i det allerbedste Lys, han vil gjöre Indtryk for om muligt at tilbageerobre de for ham gunstige Toldsatser, som den nye Toldforordning havde t berøvet ham; enhver af Fabrikationerne har her Betydning, hele hans Virksomhed skal betragtes som en Helhed. Selvfølgelig er der noget overdrevet heri. Fabrika- tionen af Kradsuld, som han paa den Tid drev, har næppe haft nogen organisk Sammenhæng med f. Ex. Sæbetilvirkningen. Men paa et snævrere Omraade har hån selvfølgelig Ret, Svovlsyren og den kunstige Gjød- ning staa absolut i Forbindelse. Tilvirkningen af Svovlsyre tiltog endog meget be- tydeligt; i 1851 afsatte Fabrikerne saaledes c. 80,000 Pd. Svovlsyre mere end i 1850. Det var absolut nødven- digt at faa et nyt System Blykamre. De gamle vare fra 1833, altsaa snart 20 Aar gamle. Paa Generalfor- samlingen i 1850 blev Nødvendigheden af en Nybygning betonet, og da Frederick Owen i Sommeren samme Aar var i Udlandet, traf han i Paris Aftale med en Fransk- mand Carteron om at forestaa Anlæget. Det var be- regnet til daglig at skulle kunne oparbejde 600 Pd. Svovl og skulde koste c. 16,000 Rd. Da Carteron kom hertil i Sommeren 1851, blev Planen imidlertid udvidet saaledes, at Bekostningen voxede til c. 27,000 Rd., men