Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

Forfatter: C. Nyrop

År: 1905

Forlag: Aktieselskabet Fredens Mølle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 224

UDK: 061.5(489) Fre

DOI: 10.48563/dtu-0000009

Emne: Den der kommer førts til maler får først sin mølle malet

Fortalt af C. Nyrop SOM MANUSKRIPT UDGIVET AF

AKTIESELSKABET FREDENS MØLLE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
110 TIDEN FRA 1846 TIL 1862 der afsattes, efterhaanden som det gjordes fornødent. Samtidigt med, at Selskabets Kapital saaledes udvide- des, glemte det imidlertid ikke at anlægge en Reserve- fond, en Drifts-Reserve-Konto blev oprettet og en væ- sentlig Del af denne kom til at bestaa i 800 af Selska7 bets egne Aktier, der vare afsatte til Pari (50 Rd.), men efter en Generalforsamlings Beslutning af 24. Februar 1851 paany skulde indkjøbes i belejlige Öjeblike, naar Kursen var gunstig. I et Direktionsmøde den 23. Ja- nuar 1855 blev det oplyst, at de 800 Aktier vare ind- kjøbte for gjennemsnitlig 30 Rd. Stykket. Der er ligesom forskjellige Strømninger heri. En Lyst til ubetinget at gaa paa og en forsigtig Holden- igjen. Men just herved fremkom de gode Resultater. Direktion og Kontrolkomite fandt stadig hinanden. I Direktionen gik Alt let. Da det fabrikkyndige Medlem Gustav Borries døde den 2. April 1860 — han blev ikke fuldt 48 Aar gammel — valgtes Owens Svigersøn, Jern- baneingeniør, forhen Ingeniørofficer, Kammerjunker Val- demar Bauditz (f. 5. Januar 1822) til hans Efterfølger, og Posten som handelskyndigt Medlem beklædtes i hele dette Tidsrum af en Mand, der ved Venskabsbaand var knyttet til Owen, den indflydelsesrige Kjøbmand Grosserer William Duntzfelt (f. 12. Juni 1792), der blev baade Raadmand i Kjøbenhavn, Stænderdepu- teret og Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling, hvorfor det er ganske naturligt, at han fra 1857 havde Titel som Etatsraad. Naar han i de sidste Aar foretog længere Baderejser, lod han sin Søsterson Grosserer Charles Edvard de Coninck constituere for sig. Vende vi os derefter til Kontrolkomiteen, træffe vi