Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

Forfatter: C. Nyrop

År: 1905

Forlag: Aktieselskabet Fredens Mølle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 224

UDK: 061.5(489) Fre

DOI: 10.48563/dtu-0000009

Emne: Den der kommer førts til maler får først sin mølle malet

Fortalt af C. Nyrop SOM MANUSKRIPT UDGIVET AF

AKTIESELSKABET FREDENS MØLLE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
128 TIDEN FRA 1862 TIL 1888 tænkelige Sider. Kunde Fabrikerne ved den forøgede Pro- duktion virkelig vente at blive sejrende i den paa denne Tid næsten vildtvoxende Konkurrence, der i höjere Grad skyldtes Udlandet end Indlandet? Men ligegyldigt, Be- slutningen var tagen, nu skulde der handles, og det blev der, hurtigt og bestemt. Den fabrikkyndige Direktør Kaptajn Bauditz tog strax efter til Jylland, og det har sin Interesse at se hans Glæde over at faa et Arbejde i Fabrikernes Tjeneste. De gik jo til daglig deres vante Gang, hvorved der ikke blev lagt stærkt Beslag paa Meddirektørerne, det dag- lige Arbejde hvilede paa den ledende Direktør. Bauditz skriver herom i sine Erindringer: »I Foraaret 1871 ind- traadte det eneste Tilfælde, i hvilket jeg som Medlem af Fredens Mølles Fabrikers Direktion har haft noget Ordentligt at bestille.« Han undersøgte en Række lokale Forhold forskjellige Steder i Jylland, og efter hans Ind- stilling blev ikke Liseborg ved Viborg, der laa altfor ubekvemt, men Mundelstrup ved Aarhus valgt. Den 20. Maj blev en Kjøbekonlrakt om tre Tønder Land her umiddelbart ved Aarhus-Randers Jernbanen under- skreven, de kostede c. 1,200 Rd. Og Alt gik nu saare hurtigt. Den 12. Juni blev Grundgravningen begyndt, den 23. s. M. lagdes Grundstenen, og en, to, tre stod Bygningerne der, saaledes at der allerede den 28. No- vember s. A. første Gang kunde indlægges Svovlkis i de nye Ovne, den 26. December sattes Koprolitmøllen i Gang, og den 29. December foretoges den første Blan- ding. Anlægets Maskiner vare fra Burmeister & Wain, med Undtagelse af Blandingsmaskinen,, der toges fra England. Som Bestyrer af den nye Fabrik i Mundel-