Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

TIDEN FRA 1862 TIL 1888 127 Jernbane eller Dampskib. Det var ofte vanskeligt at faa de tilstrækkelige Vogne i den Tid, hvor det gjaldt om at expedere 100 å 120 Læs daglig; der blev pakket og skulde afsendes over 2000 Sække om Dagen. Og hertil kom endnu, at Skibene til Jylland ikke altid formaaede at tage det Kvantum, som hver Gang ønskedes afsendt. Alt pegede paa, at det nye Anlæg, der burde omfatte to Svovlsyrefabriker, en Dampmølle, to Blandingsmaskiner samt de fornødne Pakhuse og Vaaningshuse, burde blive et jysk Anlæg, og Grosserer Owen mindede om, at Handelshuset Joseph Owen & Sönner raadede over den ved Viborg liggende store Ejendom Liseborg. For at kunne tilfredsstille alle Krav maatte Fredens Mølles Fabriker paa Amager og i Jylland tilsammen kunne tilvirke c. 23 Millioner Pund kunstig Gjødning aarligt Det nye Anlæg vilde koste c. 150,000 Rd., og Udvidelsen krævede desuden en forøget Driftskapital paa c. 75,000 Rd. Det foresloges derfor, at Fabrikerne skulde udstede 2000 nye Aktier lydende paa 50 Rd. og sammen med dem afhænde de tidligere tilbagekjøbte, Drifts-Reservefonden tilhørende 800 oprindelige Aktier. Til en Salgspris af 80 Rd. vilde Selskabet herved komme til at raade over en ny Kapital paa 224,000 Rd. Det saaledes tilrettelagte Forslag blev vedtaget. Sam- men med de tre Direktører stod Kontrolkomiteen, der paa denne Tid bestod af Tømmermester H. H. Kayser (Formand), Overretsassessor C. W. Sporon, Kommandør Fr. Frølich, Rodemester, fhv. Handskemager C. G. Lund- berg og Grosserer C. E. Knudsen. Men dog var Vedtagelsen ikke enstemmig. Fire Stemmer sagde Nej mod hundrede Ja, og de Fire havde ikke Uret, ti Sagen havde sine be-