Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

126 TIDEN FRA 1862 TIL 1888 og det endda storslaaet Maade. Den 29. April 1871 blev der afholdt en extraordinær Generalforsamling, paa hvilken Grosserer Frederick Owen med Direktionens og Kontrolkomiteens enstemmige Tilslutning foreslog en stor Udvidelse. Han gik ud fra »det utrolige Opsving«, som Handelen med kunstige Gjødninger havde taget. I 1868 havde Fredens Mølles Fabriker for deres Ved- kommende solgt 7 Millioner Pund, i 1869 ll1^ Million og i 1870 16 Millioner. Deres fire Svovlsyrefabriker kunde imidlertid kun producere den til 13 Millioner Pund nødvendige Svovlsyre; derfor havde man i 1870 været nødt til at kjøbe store Partier Gjødning i Ud- landet, og Alt tegnede til, at man i 1871 maatte gjöre det Samme i stigende Grad. Men saadanne Kjøb gav kun ringe Fortjeneste. Man stod overfor den stærkest mulige Opfordring til at bygge en femte Svovlsyre- fabrik, hvortil der kunde findes Plads paa Fredens Mølles Grund. Men en saadan Fabrik fordrede som nødvendigt Suplement Opførelsen af en ny Mølle, hvor Guanoen, der brugtes som Raastof, kunde finmales, Opførelsen af en Bygning, hvor en ny Blandings- maskine m. m. kunde opstilles, samt endelig nye og store Pakhuse. Da der egentlig kun solgtes to Gange om Aaret, halvanden Maaned i Foraaret og halvtredje Maaned i Efteraaret, maatte der nemlig altid være store Lagerrum til færdig Gjødning, der efter sin Natur kræ- vede at henligge i frie Dynger, den kunde ikke pakkes i Sække för lige forud for dens Afsendelse. Alt dette pegede bort fra den gamle Mølles Grund. Og hertil kom endnu den besværlige og kostbare Transport af den færdige Vare fra Fredens Mølle til