Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

134 TIDEN FRA 1862 TIL 1888 Hvor var det ikke idylliske og rolige Tider, da Joseph Owen i 1861 i »Ugeskrift for Landmænd« med Myndighed kunde paatale, at Urtekræmmer og Latrin- entreprenør J. H. Mygind i Avertissementerne om den Poudrette, han tilvirkede, angav dens Kvælstofindhold for höjt, og da han sagligt vexlede Bemærkninger med Cand. polyt. Th. R. Segelcke om den norske Fiskeguanos Gjødningsværdi. I 1870 havde man det Særsyn, at Analyse sto.d mod Analyse. Joseph Owen & Sönner lade i den Anledning forseglede Prøver af den samme Gjødning prøve tre forskjellige Steder, af Fredens Mølles Kemiker W. T. Groth, i V. Steins Laboratorium og i Degn & Schleisners Laboratorium, saaledes som det kan læses i en Artikel af Professor V. Stein i »Ugeskrift for Landmænd« for det nævnte Aar. Der var væsentlig ingen Konkurrence, da Joseph Owen levede, men den meldte sig snart efter. Paa Generalforsamlingen 1869 i Fredens Mølles Fabriker siger Frederick Owen, at der var elleve Gjødningsfabriker i Danmark, altsaa ti foruden Fredens Mølle, og disse ti vare formentlig: Odense Dampmølle, der 1847 an- lagdes udelukkende som Kornmølle, men senere ind- rettedes til ogsaa at tilvirke Benmel og surfosforsur Kalk; fra 1873 blev den imidlertid igjen kun Korn- mølle, uden at Odense derfor ophørte at have en Gjød- ningsforretning. Gjødningsfabriken i Kjerteminde (Elias B. Muus) fik nemlig i 1870 Hovedoplag i Odense, Be- styreren af Fabriken i Kjerteminde hed Chr. Ludvigsen. Til disse to fynske Fabriker kom vistnok fem i Jyl- land: Slotsmøllens Fabriker ved Kolding; Christians- holms Fabriker i Horsens, der hørte til de Ti, der i