Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

Forfatter: C. Nyrop

År: 1905

Forlag: Aktieselskabet Fredens Mølle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 224

UDK: 061.5(489) Fre

DOI: 10.48563/dtu-0000009

Fortalt af C. Nyrop SOM MANUSKRIPT UDGIVET AF

AKTIESELSKABET FREDENS MØLLE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
TIDEN FRA 1862 TIL 1888 135 1869 gav de af »Ugeskrift for Landmænd« ønskede Op- lysninger; de gjorde oprindelig Tjeneste som Oliemølle, men bleve i 1866 kjøbte af Papirhandler C. C. Fischer, der lod dem fabrikere Kunstgjødning, Kradsuld og Sæbe. Søndermølle ved Viborg, der lededes af Cand. polyt. Chr. Bruun, fra 1858 som Bestyrer og fra 1860 til 1890 som Ejer; Mariager Gjødningsfabrik og saa endelig Aalborg Gjødningsfabrik, der vistnok i 1869 anlagdes af Konsul L. V. Sass, men i 1875 overgik til et Sel- skab, der raadede over 800,000 Kr. i 32 Andele å 25,000 Kr.; i 1878 maatte den dog overtages af Aalborg Diskontobank, som to Aar efter solgte Fabriken for kun 75,000 Kr., og hermed forsvinder den som Gjød- ningsfabrik. Vi komme saa til Sjælland, og her maa vistnok regnes med een Fabrik udenfor og to i Kjø- benhavn. Den udenfor Kjøbenhavn er Skibskaptajn Gunnar H. Kruses »Ceres« ved Korsør. Efter i nogen Tid at have sejlet med Guano fra Peru slog han sig ned noget Syd for Korsør som Fisker i det Store, be- nyttede Affaldet til Fiskeguano og tilvirkede samtidig baade Benmel og Superfosfat. Da Virksomheden voxede, ønskede han selv at kunne producere den til Super- fosfatet fornødne Svovlsyre. I den Anledning dannedes i 1870 et Interessentskab »Ceres« med en Kapital paa 30,000 Rd., og for dette Interessentskab anlagde nu- værende Generalmajor F. Wagner i 1871 en Svovlsyre- fabrik. Det udstillede baade Svovlsyre og Gjødning paa den nordiske Udstilling i Kjøbenhavn 1872. Men Her- ligheden varede ikke længe; 1883 nævnes det som noget tidligere Sket, at Fabriken »gik ind med Tab af hele sin Kapital«. I Kjøbenhavn virkede Latrinentreprenør