Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

TIDEN FRA 1862 TIL 1888 139 men for at holde igjen overfor Gjødningsprisernes sta- dige skjæbnesvangre Dalen. Og herefter kom det til Forhandlinger mellem Owen, Rée og Direktør Leopold Damm, den Sidste paa Tuborgs Vegne, hvad kun kan kaldes naturligt og forstaaeligt, ti paa denne Tid paa- virkedes Priserne ikke alene af den udenlandske Over- produktion, men ogsaa af energiske Anstrengelser fra Landmændenes Side. De mange Tilbud, de mange Cirkulærer, de mange Avertissementer om de mange forskjellige Gjødninger med de mange særlige Egenskaber vakte Uro. Hvilken Fabrik, hvilken Forhandler, hvilken Gjødning skulde man vælge? Og Uroen forenedes med Mistro. Der kom Artikler i Landbrugsbladene om, at ikke alle Leve- rancer svarede til den forud gaaende rosende Omtale. Blev man mon ikke skjændigt udnyttet? Proprietær Erhard Frederiksen, Nybøllegaard, lod nogle engelske Gjødninger undersøge i V. Steins Laboratorium og op- lyste offentligt, at de ikke havde svaret til Fabrikernes Løfter. Det er derfor helt forstaaeligt, at Landmændene sluttede sig sammen for at forsvare deres Interesser. Der dannedes Foreninger til samlet Indkjøb af kunstige Gjødninger. Bevægelsen rejstes i Oktober 1869 ganske samtidig paa Lolland-Falster og i Jylland, det første Sted af Etatsraad E. Tesdorpf. Landets bedste Landbrugsnavne vare i det Hele medvirkende, saaledes som det kan ses af Indbydelsen til Dannelsen af den jyske Forening, der med Hof-Jægermester C. Lüttichau som Formand blev den første Forening, der traadte i Virksomhed. Indbyderne til dens Oprettelse vare: F. Friis, Duelund;