Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

142 TIDEN FRA 1862 TIL 1888 havde haft »en gjennemgaaende, ikke ubetydelig Pris- nedsættelse til Følge«. Sammenslutningen blev dog ikke af Varighed. Gros- serer Philip W. Heyman, der i December 1875 var traadt ud af Tuborgs Bestyrelse, vendte i Oktober 1880 med en vis Ostentation tilbage som Bestyrelsens Formand og Fabrikernes Direktør, samtidig med at Etatsraad Tietgen traadte ud, og Heyman opsagde strax Over- enskomsten — dog kun for at begynde nye Forhand- linger. Efter at de tre Fabriker i Begyndelsen af 1881 i Fællesskab havde søgt og faaet Leverancen til den jyske Gjødningsforening, erklærede Heyman, at han for ti Aar vilde forpligte Tuborg til ikke at tilvirke eller sælge Gjødning, naar de to andre Fabriker sammen vilde yde hans Fabrik ét aarligt Vederlag paa 25,000 Kr. Herpaa vilde de dog ikke gaa ind, men efter en Række Forhandlinger blev Resultatet, at de to Fabriker ved en Kontrakt af 15. Februar 1881 forpligtede sig til i fem Aar fra 1. Januar 1882 at regne at betale Tuborg 6 Øre for hver hundrede Pund Gjødning, de solgte, med Indestaaelse for, at Afgiften mindst skulde være 20,000 Kr. aarligt. Hermed skaffedes en Konkurrent helt af Vejen. Da de fem Aar vare udløbne, blev Kon- trakten ikke fornyet, skjöndt Tuborg truede med paany at ville begynde paa at fabrikere Gjødning. Fabriken gjorde det dog ikke, den havde nu nok at gjöre med sin store Øltilvirkning. Fredens Mølles Fabriker forhandlede altsaa nu med sine Konkurrenter, og det ikke alene paa Gjødnings- omraadet, men ogsaa med Hensyn til Svovlsyren. For den koncentrerede Syres Vedkommende vare Fabrikerne