Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

158 TIDEN FRA 1888 TIL 1903 Her er en helt ydre Lighed mellem Stillingen i 1888 og Stillingen i 1862. Som det ved Joseph Owens Død i det sidstnævnte Aar blev hans næstældste Sön, der valgtes til Direktør efter ham, saaledes skete nu det Samme i 1888 efter Frederick Owens Død. Og den næstældste Sön, der nu tog Styret, A. C. Owen, havde i endnu höjere Grad end i sin Tid hans Fader Ung- dommens Styrke. Han var ved sit Valg lige fyldt 25 Aar. Og hvad der yderligere kunde ses som et heldigt Tegn for den kommende Udvikling, var, at hans Faders gamle Meddirektører, Onkelen Kaptajn Bauditz og Generalkonsul Ghs. E. de Coninck vedblev i de Stillin- ger, de havde beklædt endog i den nye Direktørs Bedste- faders Tid. Ung Kraft og prøvet Erfaring stod altsaa sammen. Der kan ogsaa lægges Mærke til, at da Ge- neralkonsul de Coninck paa Generalforsamlingen den 14. Marts aflagde Beretningen for det foregaaende Aar, maatte han nok, ganske som Frederik Owen saa ofte havde gjort, føre Klage over de vigende Priser, der kun gav en saa ringe Fortjeneste, men han nævnte ved Siden heraf ogsaa et, efter hans Mening, lyst Punkt. Fabrikerne havde i den sidste Tid faaet et godt og bil- ligt Raastof fra Somme i Frankrig, hvad der var langt heldigere end at skulle hente det fra Syd Carolina i Amerika. Han haabede paa Fremtiden. Og det tor afgjort antages, at da Alexander Owen paa den samme Generalforsamling strax efter enstemmigt blev valgt til Fabrikernes ledende Direktør, var han fuld af Haab ogsaa for en Række andre Punkter. Men som det fran- ske Fosfat kun blev et kortblussende Lys, saaledes brast i Tidens Løb Haab efter Haab. Den tredje Owen-