Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

166 TIDEN FRA 1888 TIL 1903 paa Generalforsamlingen den 11. Marts 1893 maatte meddeles, at der for Aaret 1892 ikke kunde uddeles noget Udbytte. De 5 pCt, der havde været det tarve- lige Resultat i de sex foregaaende Aar, reduceredes til et stort Nul. Det var første Gang. Og for første Gang viste der sig en Opposition paa Generalforsamlingen. En Aktionær foreslog, at der ikke skulde gives Decharge for Regnskabet, forinden en kritisk Revision havde undersøgt Fabrikernes hele Stilling. Forslaget blev dog forkastet, men saa kom det ovenfor nævnte Skifte i Henseende til den fabrikkyndige Direktør, og Adolphe Clément rykkede frem med sine reformerende Forslag. Konjunkturerne vedblev at være absolut uheldige. For 1893 og 1894 kunde Fabrikerne kun give 4 pCt. i Ud- bytte, og derefter blev Regelen — paa et enkelt Aar (1899) nær — Intet og atter Intet. Fabrikerne ikke alene ikke betalte sig, de gav Underskud. Gjødningshandelen herhjemme havde udviklet sig saaledes, at saa godt som hele Salget nu laa i Hæn- derne paa tre Firmaer, de to Gjødningsfabriker, Fredens Mølle og »Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik« i Kastrup, samt det store Importfirma Beckett & Meyer. Af disse havde imidlertid Fredens Mølle den mindste Gjødningsforretning, og da den desuden ved sit for- ældede Anlæg stod svagest i Kampen overfor de to Konkurrenter, hilste den med Glæde en Tilnærmelse fra disses Side. Allerede i Efteraaret 1896 havde de to Fabriker efter Overenskomst nöje undersøgt hinandens Forhold, hvad der førte til, at Direktør Leopold Damm paa Kastrup Fabrikens Vegne gjorde et Tilbud om at kjøbe Fredens Mølles Fabriker. Tilbudet blev imidlertid be-