Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

TIDEN FRA 1888 TIL 1903 165 over 20,000 Alen bebygget, medens kun Halvdelen maatte være det. Der maatte tumles stærkt med Byg- ningerne, forandres og ryddeliggjöres, for at der kunde blive Tale om Nyopførelser. Et Forslag i saa Hen- seende blev indgivet til Taarnby Sogns Bygningskom- inission, men i December 1890 svarede den tilbage, at Bygningssagen maatte betragtes som bortfalden, da Sog- nets Sundhedskommission helt havde negtet Tilladelse til, at de to Svovlsyrefabriker opførtes. Nu stod Alt paa Justitsministeriet, og ved dettes Hjælp kom man ud over Vanskelighederne. Der skete en ny, indtræn- gende Henvendelse til det, og i Marts 1891 gav det den ønskede Bygningstilladelse, men under 10. April s. A. udsendte det en Bekjendtgjörelse, hvori det stadfæstede et Tillæg til Sundhedsvedtægten for Taarnby Sogn, hvorefter Fredens Mølles Fabrikers fremtidige Udvikling blev gjort stærkt afhængig af den stedlige Sundheds- kommission. Tillæget slaar fast, at Fabriker af den Art, som Fredens Mølle tilhører, »ikke for Fremtiden maa drives i den Del af Sundbyerne, for hvilke det under 28. Februar 1877 stadfæstede Bygningsreglement er gjældende«. De alt existerende faa dog Ret til at vedblive, men kun saaledes at de »underkastes de For- skrifter, som Sundhedskommissionen til Formindskelse af de med Driften forbundne Ulemper finder Anledning til at gjöre«. Det var ikke alene Fredens Mølle, der ramtes her- ved. Ogsaa de andre i dens Nærhed liggende Fabriker bleve herved paa forskjellig Maade begrænsede i deres Virksomhed. Men muligvis blev dog Fredens Mølle ramt haardest, og Udviklingen blev saa uheldig, at der