Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

Forfatter: C. Nyrop

År: 1905

Forlag: Aktieselskabet Fredens Mølle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 224

UDK: 061.5(489) Fre

DOI: 10.48563/dtu-0000009

Emne: Den der kommer førts til maler får først sin mølle malet

Fortalt af C. Nyrop SOM MANUSKRIPT UDGIVET AF

AKTIESELSKABET FREDENS MØLLE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
176 FORTSÆTTENDE VIRKSOMHED Sæbefabrikerne, svinger sig op til selvstændig Virksom- hed, og en lille Benkulsfabrik bliver til en alsidig Gjød- ningsfabrik med voxende Svovlsyreproduktion, ved Siden af hvilken den en Tid ogsaa fremstiller baade Saltsyre, Ammoniak, Salmiak, Glaubersalt, Soda og Klorkalk. Hvilke store Kulturfremskridt ligger der i det Hele ikke i den voxende Tilvirkning af Sæbe, Olie og kunstig Gjødning. För 1500 er der kun ringe Kjendskab til Sæbe her i Landet. De af Dronning Kristines Hofholdnings- regnskaber, som ere bevarede for Tiden fra 1496 til 1521, melde kun om faa og smaa Indkjøb af Sæbe, endog til stigende Priser. 1507 betales der tre Mark for en Fjerding, 1509 tre Mark og fire Skilling og 1520 fire Mark. 1549 have Kjøbenhavns Kræmmere den bløde, grönne Sæbe, som der her udelukkende er Tale om, tilfals i hele og halve Tønder samt i Fjerdinger. Det er en udenlandsk, fremskreden Kultur, der strøm- mer os imøde, naar vi høre, at Kristian Ill’s Datter Anna som Kurfyrstinde af Sachsen (f 1585) faar saa kaldet »bömisk Sæbe« tilsendt fra Hertuginden af Bayern og faar Tilbud om en vellugtende neapolitansk Sæbe, som hun dog ikke tör gjöre Brug af; hendes Hænder var ikke vant til den. Først omtr. 1620 kom- mer der et Sæbesyderi i Gang i Kjøbenhavn, men det blev som et første Forsøg ikke af Varighed. Sæbe- fabrikationen slaar først Rod her fra 1660, men saa er den ogsaa stadig voxende til Gavn og Glæde for en til- tagende Renlighed. Selvfølgelig har Justus Liebig paa sin Vis Ret, naar han i sine »Chemische Briefe« (1859) siger, at en Stats