Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

Forfatter: C. Nyrop

År: 1905

Forlag: Aktieselskabet Fredens Mølle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 224

UDK: 061.5(489) Fre

DOI: 10.48563/dtu-0000009

Emne: Den der kommer førts til maler får først sin mølle malet

Fortalt af C. Nyrop SOM MANUSKRIPT UDGIVET AF

AKTIESELSKABET FREDENS MØLLE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
FORTSÆTTENDE VIRKSOMHED 177 Forbrug af Sæbe er en Maalestok for dens Velstand og Kultur. Men det Samme kan siges om en Række andre Produkter, bl. A. ogsaa om Olie. Allerede 1454 findes der en Pibe Olie (»olgh«) paa Kjøbenhavns Slot, og i Dronning Kristines ovennævnte Hofholdningsregn skaber er der oftere Tale om Olie. Men den Gang brugtes Olie formentlig kun som Lægemiddel og til Madlavning. Lampeolie var en ukjendt Ting. Mörket holdt man sig tarveligt fra Livet ved Fyristikker, primitive Tran- lamper og daarlige Lys. Vi skulle et godt Stykke ind i det attende Aarhundrede, för der for Alvor bliver Tale om Olie som Belysningsmiddel og — om selvstændige Oliemøller. Indtil da betragtedes de. som nævnt, her i Landet kun som et Tilbehør til, et Led i den af Sæbe- syderierne udfoldede Virksomhed. Forud for Lampernes Forbrug af Olie gik forøvrigt Malernes Forbrug af Olie til Farver, og senere er hertil kommet ogsaa Maskinernes stærkt voxende Forbrug af Olie som Smøremiddel. Som Olien har medvirket til i bogstavelig Forstand at gjöre Livet lysere, er den nu medvirkende i enhver Maskine, baade dem, der arbejde i Trafikens, og dem, der arbejde i Industriens Tjeneste. Olien staar absolut i Forbindelse med voxende Kultur og voxende Velstand, og nu Gjødmngsforholdene. Hvor ligger der ikke et mægtigt Kulturfremskridt i den kunstige Gjødnings stærkere og stærkere Fortrængen af den naturlige Gjød- ning fra Latrinerne. Vi behøve i saa Henseende blot at kaste Blikket paa Udviklingen her i Kjøbenhavn. Hvor var Forholdene paa dette Omraadc ikke for- underligt primitive til langt ned i Tiden. Det er først Forvalteren ved Kunstakademiet H. C. Sonnin, der i 12